Dag et, afgang og afsted til Åbenrå

I går kørte vi af sted på vores Store Rejse, som vi ikke må kalde den foran ungerne, der ellers bliver for utrygge. Især Storm. Det er allerede mange fantastiske historier at fortælle, så jeg skal forsøge at gendanne lidt af stemningen fra i går.

Hele formiddagen pakkede vi hus og bil. Vi satte os for at køre gerne klokken ti (vel vidende at det kunne vi nok ikke), senenst klokken tolv. Utroligt nok kørte vi 11.43. Fra et hus der ikke har været så rent og fint og i orden i fem år, fra en Oldemor, der kommer til at savne os og fra en lysende blomstrende have, der var svær at forlade. Rejsen handler blandt andet om at lære at give slip, og det var en lektie, vi således kunne øve os på fra førsre minut.

Storm gik rimelig meget i panik, så vi endte med at beslutte, at første stop var is og benzin. Så gik det med hiv og sving og Prop og Berta for fuld skrue. Naturligvis måtte vi også anerkende at drengen kommer til at savne sit hjem, men af sted skulle vi jo, og smerten var egentlig ret kort.

På Shelltanken mødte vi utroligt nok vores kørelærer. What are the odds??! En fin sløjfe blev således bundet på begyndelsen på vores rejse og Jesper fik lige et par sidste fif om at køre i bjerge, og bremse med gearet, Tak Carsten. Vi er glade for vores kørekort.

Heldigvis sov Fjord videre, og vi behøvede ikke at stoppe mange gange inden vi var i Åbenrå. Til gengæld gik Jespers allergi helt amok, som om den som et sidste forsøg prøvede at holde ham hjemme. Han nøs og spruttede og tørrede næse og øjne. Det var som om hans næse var en vandhane i mini-format, som nogen tændte og slukkede for løbende hele vejen.

Fjords mave driller ham, så vi havde samtidig en baby med dårlig mave med på turen. Og her taler vi jo om det utrolige barn, der ikke vil skide i en ble, hvis han kan undgå det. Så da vi holdt pause et eller andet sted just efter Storebæltsbroen sad vi i en bil med en lille dreng på potte og tre børn der spiste madder. Mor her havde en grinereaktion - også bare kaldet grineflip - så jeg kunne ikke rigtig hjælpe stakkels Jesper, der sad med Fjord på potte på skødet inde i bilen, med en næse der bare sejlede ned ad ansigtet på ham og så centralt placeret i bilen, at det samtidig var ham, der måtte håndtere madder, servietter, vandflasker und so weiter. Rock! Det var sjovt...

Potten blev vasket, drengen fik ble og tøj på, og fik lidt mælk at komme sig med, de tre store fik spist noget rugbrød - og det gjorde de voksne sandelig også. Jespers mad lignede lidt en sejlbåd både i facon og størrelse - han havde bare kørt og kørt og kørt og pudset næse, og intet fået, så han lignede også lidt en mejetærsker i sit forhold til den peanutbuttermad. Hans anden mad, Tahina og myseost på brød(skal prøves) havnede i potten (som var ren - men alligevel) og vi kørte videre.

Hvad er highlights?
Pigerne sov i bilen, og da Silke vågnede ville hun hjem. Da vi bekymrer os temmelig meget for Storm (efter Thailand, hvor han havde voldsomme angstanfald) måtte denne piven stoppes (naturligvis også fordi det var synd for Silke, men hun var bare stenet og ville gerne hjem fordi hun ikke gad være i bilen mere). Det gik lidt hårdt ud over Liv, og vi måtte alle sande, at vi lige skal lære melodien for denne rejse. Men det lykkedes dog pigerne på bagsædet at finde ud af at hygge sig det allersidste stykke, og vi nåede frem.

Et skønt stop var en rasteplads. Uden noget. Bare parkeringspladser. Storm troede lige vi var fremme og fik lidt krise over at det var vi ikke. Men han gik i kødet på at kaste med pinde. Vi løb også om kap. Storm vandt. Hele tiden. Liv var mega-stenet. Havde sovet i bilen og kunne bare ikke vågne. Vi var vist alle lidt udmattede efter den seneste tid.

Det sidste kvarter kørte jeg. Fjord var vågen med rolig, alle var glade, men Jesper kunne ikke koncentrere sig mere, så vi byttede. Det gik faktisk fint, selvom jeg har haft angst for at køre. Og GPS fungerede også. På minuttet var vi fremme hos Marie-Luise, Kenn, Linnea og Emilie.

Marie-Luise var i gang med at lave mad til os og de 48 andre gæster der havde meldt afbud. Alt var almindelig kaos, men vældig hyggeligt egentlig. Storm og Liv så Pirates of the Caribbean indtil Storm gav op overfor voksensproget i den. Så blev det UP. Storm var meget meget træt og skulle bare nurses. Synd for Liv der må se filmen færdig en anden gang.

Døgn 1 - hvad har vi lært?

1. Vi satte jo ud for at blive klogere på eksistensen, os selv og hinanden - blandt andet. Efter et døgn har vi lært følgende:
2. Hvis en overtræt Silke på 3 et halvt har besluttet, hvem der sover i hvilke senge, er det ikke til debat. Far med allergi sover på gulvet på støvet gulvtæppe - sammen med Silke, Dukke Lise får en seng for sig selv. Inklusive fuld størrelse dyne og hovedpude. Ingen deler seng med Dukke Lise.
3. Køresygepiller virker. Spændende om man dog får Storm til at spise dem igen, eftersom han tyggede den. Følg med i morgen, hvor det afsløres ...
4. Vi fylder, larmer og roder. På en charmerende måde.
5. Det er en fordel at hunden blev hjemme
6. Det er vildt koldt i DK, lad os komme sydpå
7. Der er psyko-mange Geocaching dimser i hele Europa. Måske finder vi noget sjovt?

Med kærlighed 

Cecilie Conrad

Flere billeder fra første dag

Her er Coco, helt nyklippet. Vi glæder os til at se hende igen.

Vi er jo hoppet på stofbleer, og der var lige en bunke der skulle tørres.

Sikke en forskel det gør at rette ryggen, her stærke far

Fællesbillede på Saxhøjvej - vi ses om 3 måneder

Miise og Live går tur i solen.

Fjord hygger med farmand

Linea med nutella og glorie

Silke putter babydukke og hygger

Liv, som vi kender hender :o) Med en bog

5 smilerynker, så har man da levet et ok liv

Sidste morgen i Danmark i 3 måneder.

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her