Når nøden den er størst, er hjælpen altid nær

"Men når nøden den er størst, er hjælpen altid nær" synger Prop og Berta i bilhøjtalerne på motorvejen videre fra Groningen, sydover mod Afsluiitdjik og Duinrell. Der er får, heste og endda kameler, har vi set.

Ikke at nøden er rigtig stor, men vi løb lige næsten tør for benzin, lampen lyste rødt og vi var på motorvej, så lidt panik var der da. En akut beslutning om at køre fra, viste en hollandsk engel på en tankstation. For der var en tank lige med det samme, men det var en med et specielt rabatkort, som vi ikke havde. Heldigvis kom en venlig mand og solgte os resten af sit kort (20 euro), lige nok til otte liter benzin og turen til næste shell-tank på motorvejen. Ja. Der er altid en vej.

Egentlig var vi på vej til IKEA troede vi. VI havde set en IKEA i Groningen, men åbentbart ikke tastet den ind på GPSen som blot ledte os videre mod Hoorn. Ikeabehovet opstod, da Jesper i morges satte ild på Fjords potte. Og problemet er sådan set ikke løst endnu. Men hvad. De har vel masser af babyer i Holland, så vi finder vel en potte inden solen går ned.

Jeg har lige set en ægte stok med røde ben ude på marken. Vi kører og kører og det er bare rart at vide, vi kun skal halvt så langt som i går. Det er utrolig smukt vejr, bilen er lun og lækker uden at være vammel. Og ungerne har allerede nu lært at vi ikke køber lækkerier langs motorvejen; de må vente til supermarkederne.

Vi har overnattet det skønneste sted, i Evas hus i Groningen. Vi havde alle lyst til at blive, men nu hvor vi har en plan, følger vi den. Vi kan jo nok vende tilbage til Evas hus en anden gang hun er på ferie. Evas hus havde en rød trappe til førstesal, mange fine små detaljer og løsninger, som vi har fotograferet, en skøn lille have med masser af mælkebøtter og jordbær, tomater i vindueskarmen og en fortryllet have, man kom ud til når man gik ud gennem haven. Vi sov dejligt og længe allesammen, og spiste sund og nærende økologisk morgenmad i Evas hus. Masser af internet gjorde opholdet let og lækkert ofr drengene.

Jeg sov med drengene i den ene seng, vi sov tidligt til tidligt, Jesper med pigerne sent til sent. Men alle sov godt og nok.

Fra motorvejen i Tyskland så vi nøjagtig det samme som da jeg var barn og ung: Træer og køer. Langhårskøer, sortbrogede køer, brune køer, køer med horn, flere køer og endnu flere køer. I holland har vi jo så allerede set kameler! Svaner, får, fiskehejrer, en rødbenet stork.

Evas hus var et fint lille typisk Nordhollandsk hus med store vinduer ud til gaden. I Turen går til Holland har jeg løst noget om en puritansk religiøs vækkelse, som bland andet definerede disse vinduer: Man havde store vinduer til gaden, uden garndiner - så der var frit udsyn gennem hele huset - fordi ordentlige mennesker ingen hemmeligheder havde. Resultatet var, at jeg en gæv københavner sad og tissede mens jeg vinkede til forbipasserende. Så lærte man lige at lukke døren. Men ikke mere end at man stod splitter Godmorgen næste morgen efter badet og havde glemt sit tøj inde i stuen. Og det gjorde jeg selvom jeg lige havde grinet af Jesper der gjorde det. Flot.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her