Duinrell, Wassernaar, Holland

IMG_0363

Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Kort fortalt: Klokken ni i morges havde jeg været oppe i næsten tre timer med drengene, og satte ud for at gå en tur i skoven med Liv og Fjord (der skulle sove). Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlystelsespark - en hel historie for sig.

IMG_0328

Klokken tolv gik vi hjem og spiste frokost og hang ud, og klokken halv tre satte vi ud igen for at gå i skoven. Silke sov lidt i barnevognen, og efter skoven gik vi mere i forlystelsesparken. Klokken fem da de lukkede, gik vi op i byen Wassernaar og var meget trætte i benene og købte færdig-mad i delikatessebutikkerne, så Liv kunne få rositerie-kylling, og mor kunne få broccolisalat, og far kunne få håndlavede forårsruller med masser af bønnespirer og kylling. Og andet godt.

Efter maden satte jeg så lige ud igen med en baby der skulle sove, og et par piger der var klar til en tur i bold-rummet. Som var lukket, men så var vi bare på legeplads i halvanden time, mens solen dalede over bøgeskoven. Hvor lækkert. Ligger lige nu og små-putter Storm. Klokken er ni. Man må sige man er lidt træt nu.

Legepladserne her er skønne! Gyngerne er brede nok til min omfattende bagdel, hvad der giver max point i min bog. Og så er der ægte gammeldags karruseller, båden de håndholdte og en man bare hopper på. Masser af rutsjebaner i alle mulige størrelser, gynger, balanceting, dit og dat. Håber jeg har nogle billeder. Og i dagtimerne er der blød pop til folket fra udmærkede højtalere oppe i bøgetræerne.

Og så er det Thomas fødselsdag i dag. Tillykke elskede brormand.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Duinrell - Wassernaar (hvad så nar) - Holland
Hollands mester i hjemmelavet is - uhhmmm

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)