Forfængelighed, Forgængelighed

Problematikken med ultratynde modeller og problematiske kvindeidealer dukker ind i mellem op i medierne, og lige nu kører "Covergate", fordi der igen har været en ekstremt uheldig forside. Jeg har læst en enkelt artikel om sagen i Kommunikationsforum, men har lyst til at zoome lidt mere ud.

Artiklen er god, men jeg bliver nu alligevel skuffet over afslutningen: "Det store spørgsmål er nu, hvem der skal ændre dette ideal, der er forkert på alle plan, og som har helt åbenlyse casualties i sit kølvand, til noget sundere." - hvorefter der opfordres til at man undlader at købe bladet. Det er for tyndt, for småt, synes jeg.

Jeg tænker, at det faktisk er HELE modebranchen, den er gal med. De ultratynde piger er jo kun ET element af sygdom i hele det fænomen, som begynder med to af dødssynderne: Grådighed og Forfængelighed.

Ærlig talt, er det jo helt crazy, så meget folk går op i det der mode. Så sindssygt meget tøj, der bliver forbrugt. Se på en shopping-gade, et center eller bare et stort supermarked: Hvor mange procent af arelet udstiller tøj, tjener penge på tøj? Måske 20? Og hvor meget tøj har man egentlig brug for? Tre sæt, en varm trøje, noget overtøj, otte sæt undertøj måske? Og en enkelt pæn kjole/skjorte, hvis man er til den slags om søndagen. Måske et enkelt eller to sæt special-tøj til noget sport, man dyrker. Det hele holder ved almindeligt brug mindst to år, som regel tre eller fire.

Hvad sker der for det? Overforbruget er jo ekstremt.

Og det er jo kun toppen af isbjerget. Bag denne enormt forvrængede forbrugs-trend, hvor tøj (og sko) fylder EKSTREMT meget ud over det nødvendige, ja også ud over det sjove, ligger en produktion, man slet ikke har lyst til at tænke på. Med børnearbejdere, slavelignende forhold, fattigdom så man får kvalme af at tænke på det, kemikalier som forpester individer og forurener Jordkloden, logistik som koster mennesker, timer, olie. Alt dette syge og forvrængede og usmagelige, er der store og små selskaber, som tjener KASSEN på.

Det er synd for de ekstremt tynde piger. Men der er MANGE tabere i den modebranche.

Og jeg synes løsningen er at nægte at deltage i den.

Nægte at læse glittede blade, nægte at se TV-shows med smart klædte værter (man kan bare droppe TV i det hele taget), nægte at ose i tøjbutikker, nægte at "være med på moden". Forholde sig personligt og fornuftigt til sit tøjforbrug, skære ind til benet: Hvad f***** har jeg egentlig brug for og hvad skal jeg have på for at føle mig godt tilpas og holde mig sund og rask, sommer og vinter? Og så bruge det op, tøjet.

Lære at sy og strikke og reparere, justere; lære at slappe af, turde være sig selv. Det kan være vildt provokerende at træde udenfor den her tøj-norm, men jeg tror faktisk at det er det, der skal til. Simpelthen finde en anden måde at udleve den smule af Forfængeligheden, som er sund og stærk og droppe resten. Noget med at passe på sig selv i stedet. Være glad for et tørklæde, rede sit hår fint, få røde kinder af en løbetur, den slags. Det kræver mod.

I belønning får man integritet.

Og modebranchen får ikke lov at have et skønhedsideal, der kan styre eller påvirke ens liv, endsige ens døtres liv - uanset om dette ideal er sygt eller sundt.

Læs artiklen på kommunikationsforum.dk

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Kommentarer

Her er et udvalg af de kommentarer der oprindeligt var på denne blogpost. Vi har ikke kunne importere dem automatisk, men der er god viden og feedback gemt i dem, så her er de. Vil du skrive en kommentar, så skriv blot i kommentar-feltet nedenfor :)

***

"Godt skrevet. Igen - befriende læsning". - Christina Stausholm Johansen

***