Strikket Hoppedrage
Hoppedragen her har fået sit navn af de meget kænguru-agtige ben, den har. Historierne der fulgte med den, da den kom til verden var meget hoppende, og vi havde en del sjov ud af dem.
Selve dragen er en ægte 'fri hækling' ting, opstået af det, der lige lå i garnkurven og rodede og som blev kastet ned i en taske, en dag vi skulle til et familiearrangement. Jeg kan umuligt gengive opskriften, men jeg kan formidle indstilingen og lidt af metoden:
Sådan laver du din egen drage
(FOTO: Thomas Felumb)
Materialer: Brug altid uld, bomuld er for stift og ufleksibelt og puffer ikke op ordentligt. Jeg foretrækker uld, der ikke er superwashbehandlet, synes superwash er er ødelægge uldens kvalitet. Brug gerne forskellige tykkelser, men læg da nogle af dem dobbelt, så du kan hækle med samme nål hele vejen, det er lettest synes jeg. Strengt taget ikke nødvendigt. Jeg plejer at lave dyr med nål nr 3. Det skal være meget tæt, for ellers kommer fyldet ud af hullerne, når du fylder dyret ... Så står der til pinde seks på garnet, kan det fint passe til nål nr tre når du hækler dyr. Til dragen er der brugt fem forskellige rester. Der går alligevel noget til. Skal du købe, er det et nøgle af hver farve du ønsker. Og så en billig fiber-pude. Fyldet fra disse er fint til bamser, kan vaskes og klasker ikke sammen. Jeg aner intet om kemikalie-problemer i disse; men kan man sove med næsen nede i det, kan det vel også gå til bamser.
Drop styringen og lad tingene ske. Hoppedragen er bestemt ikke som jeg måske tænkte, den skulle være. Den skete bare.
Jeg begyndte inde i munden, hæklede mulepartiet og så hovedet. Munden blev ret mærkelig og meget åben, og der blev lidt langt og smalt fra munden til hovedet. Men det fik jo en fantastisk effekt til sidst. Hoved og krop er hæklet hver for sig, jeg synes det bliver bedst at sy dem sammen. Jeg ved, at andre sætter en ære i at hækle dem i et stykke - og al ære værd for det. Kroppen er smal øverst og har tyk mave. Benene er inspireret af faconen på en løve fra lionbrand.com, Leo the Lion kalder de den. Man skal vist lave en profil ...
Alting laves ved at starte med en løkke der hækles fire fastmasker i, og så hækles der rundt og rundt, tages ind (to masker hækles sammen) eller ud (to masker i den samme), så arbejdet tager form. Faktisk lige bortset fra munden, hvor jeg lavede en oval først - det er det lyserøde. Jeg hæklede også grønne takker ned langs ryggen til sidst, og en trekant for enden af halen. Dobbelte ører af ovaler også. Ører skal bare være dobbelte, ellers vælter de. Så jeg hækler fire ens ører, syr to og to sammen og sætter dem på.
Vinger blev aldrig til noget. Hoppedragen klarer sig fint med sine stærke lårmuskler.
Ja - mere præcist bliver det ikke. Husk at fylde undervejs.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
0 comments
Leave a comment