Kog selv sirup; det er lex

sirup (1)

Jeg ved faktisk ikke om der er kemikalier i færdigkøbt sirup, for jeg køber det snart sagt aldrig. Det betyder, at jeg køber det nogle gange i december, når der skal julebages, og så smider jeg resten ud, fordi jeg synes det er lidt ulækkert. Nu har jeg lært at koge sirup selv, og det er en stor fornøjelse. Nok egentlig også en besparelse, når nu vi er storforbrugere af økologisk ahornsirup (som jeg godt ved, jeg ikke kan koge selv af rørsukker, men nu jeg kan producere noget, der er lige så lækkert, vil forbruget af træsaft nok falde betragteligt).

Man gør således.

Mål og vej følgende af, og find tykbundet gryde og solid grydeske frem. Hold gerne børn væk, når vand kommes på, da det kan sprøjte (har jeg hørt)

  • 2,5 dl rørsukker
  • 2,5 dl rørsukker mere
  • 2,5 dl vand
  • smagsgivere, ex tørret citrusskal, smadret lakridsrod, ingefær, kanel - ja, hvad der nu lige lyder dejligt. Hel kardemomme for eksempel, anis mmmmmmhmmm - må lave nogle flere snart.

Og husk nu at gemme de der fantastiske bøtter fra honning og ketchup at opbevare og dispensere fra.

Smelt den ene portion sukker i en gryde med tyk bund, stille og roligt. Jeg rører rundt, det skal man vist ikke i teorien, men jeg gør det alligevel. Når det ryger, er det varmt nok og begyndt at karamellisere, og dermed danne karamelsmag. Her må man regulere, hvor 'mørk' en sirup, man ønsker sig. Herefter kommes vand i og det kan sprøjte (pas på) og det klumper sammen, man har lyst til at skrige og give op og begynde forfra, men skal bare røre og røre og røre til det fordeler sig. Enkelte klumper dør man jo heller ikke af. Tilsæt også resten af sukkeret og smagsgiverne og kog det sammen til det begynder at skumme. Sluk så for varmen, så er det færdigt. Når det er koldt, kan man komme det i en gammel renset ketchup-bøtte eller bøtte fra flydende honning, de der der står på hovedet og har klatte-snaske-forbebyggende indsats i låget, så det ikker bliver noget klamt klister-ballade i et syltetøjsglas og derfor noget man bare slet ikke gider at bruge.

God fornøjelse

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

 

Noget thai-agtigt med rejer
Kollektiv sukkerforskrækkelse? Find balancen i din families sukkerindtag

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)