De bedste hjemmelavede soyamandler

Vi elsker mandler, især øko-helse-undertegnede elsker mandler

Mandler udgør en hjørnesten i min kost. Jeg gider ikke være særlig helseagtig, man må danne sig sin egen mening om, hvad god kost er. Men der ER nu mange virkelige gode grunde til at spise mandler. Jeg skal gerne liste dem.

Kort fortalt proteiner, vitaminer, mineraler OG olier. Alle af den gode slags, i en rimelig balance. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?

Pr. 100 g er der i mandler at finde: 20,5 g protein (det er retså meget, lige præcis mere end der er i kød), 39 g fedt (heraf kun 3,1 g mættet fedt), 29,5 g kulhydrat, 9,2 g kostfibre. Og så er der godt med gode vitaminer (især b'er) og mineraler. Der er jo ingen grund til at skrive listen af, vi kan alle slå det op. 

Hvis man har hang til at slå ting op i denne kategori, kan jeg godt anbefale Naturens vitaminer og Mineraler af Lisbeth Hagerup. Kan tænkes, jeg skulle købe mig en opdateret version, min er vist ved at være ti år gammel. Men de har vel ikke fundet så mange nye proteiner i mandler, skulle man tænke. 

Mandler for begyndere

Her vil jeg dog lige starte med at være praktisk. Jeg kan godt lide mandler med skal. Men jeg kan også rigtig godt lide dem uden, og har det fint med at købe dem færdigafskallede. De spanske er uden tvivl bedst, mest forskellige, mest sprøde. De tyrkiske er også retså gode, dog lidt blødere (indtil videre, jeg har ikke tjekket hele markedet endnu) og mindre. De Californiske smager jo godt, men lidt for ens. Baggrunden er, at i Californien 'formerer' de mandeltræerne ved skud, og alle træerne er derfor genetisk ens (hedder det egentlig også det, når det er træer - det gør det vel?). Derfor smager snartsagt alle Californiske mandler ens (i hvert fald dem der eksporteres). Samme gælder i øvrigt Californiske rosiner. I min optik, meget meget kedeligt. Men klart bedre end toastbrød, bevares. Man skal ikke til at være for fin til gode mandler fra dejlige Californien. Men KAN jeg få dem fra Spanien eller Tyrkiet, fortrækker jeg det. For dér planter man en mandel, når man vil have et træ og lader tilfældighederne spille, naturen herske, lykken træffe. Jeg kan lide tilliden i dette, gamblingen, friheden - og også den varierede smag, oplevelsen af, at det ikke er en lang køre af nøjagtig det samme, jeg kommer i min mund. Det er simpelthen mere interessant. 

Der er sikkert mange mennesker, der ved langt mere om mandler, end jeg gør og der er givetvis skrevet interessante bøger om emnet. Det her var den korte version, den smule, jeg har taget til mig. 

Opskrift: Nanas soyamandler

Mine favoritmandler, er Nanas soyamandler, som var noget nær det eneste, jeg kunne forestille mig at spise under min allerførste kemo-kur. Indtil kemoen ramte mine slimhinder, spiste jeg dem med stor fornøjelse. Bagefter blev de for svære at tygge og sluge. Men det er en anden sag.

Soyamandler er superskønne, meget bedre end saltmandler.

Man gør således:

Tør afskallede/smuttede mandler i ovnen v 100 grader, til de 'knækker'. Kan også gøres på en pande, men man skal være over dem. Så jeg synes, det er lettest at tage de første tyve minutter i ovnen og så slutte af på en pande. Når de begynder at flække og sige knæk-lyd, fyrer man en sjat soya på, så det bruser op med det samme. Det vil sige nok til at det fylder noget, men ikke nok til at det sænker temperaturen så meget, at mandlerne koges. Det skal bruse, og så skal de af varmen. Rør lidt rundt, og hæld balladen ud på en tallerken til afkøling (så de kommer af varmen, og så væsken kan dampe af i stedet for at blive opsuget. 

Ingredienser: Brug afskallede mandler, smut dem evt selv, hvis du gider - jeg gør ikke rigtig, synes det klart er pengene værd at købe dem færdigsmuttede.

Soya SKAL være god soya. Det der billige kinesiske pjask, duer ikke til noget. Kikkoman er et minimum, jeg foretrækker personligt Tamari, som smager af rigtig meget. Genuine Tamari fra Urtekram er godt, og ikke noget med lav-salt eller sød soya eller lys soya eller noget andet udvandet. Så kan man lige så godt lade være. Det skal være en god soya, men naturligvis en man kan lide. Ligesom jeg kan lide meget hårdt ristet espressokaffe, er jeg også glad for ret 'tung' soya. Så brug en favorit. Men lad være med at spilde tiden med dårlige billige produkter. 

Bagefter på glas. Dejligt. 

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her