Hjemmelavet brownie
Brownie med det hele, også spelt.
Her er en helt klassisk brownieopskrift, med masser af sukker, masser af smør, masser af chokolade, næsten intet mel, godt med æg. Brownie er ikke sundt, og det skal det heller ikke være. Til gengæld skal en bradepandefuld være nok til mindst tyve mennesker. Synes jeg. Jeg tror hverken min mand eller min store datter er enige. Men jeg bager den gerne til dem alligevel.
Allerbedst med bær og flødeskum til. Fordi man kan spise mere brownie, når man får hindbær til. Ikke for at være sund på nogen måde. Brownie er ikke for at være sund. Brownie er fordi, livet er dejligt.
Ingredienser
- 200 g chokolade ( 70-80%)
- 500 g rørsukker
- 480g smør
- 6 æg
- 180g hvedemel, gerne spelt why not: brownie skal alligevel ikke hæve
- 9 spsk kakao, eller ca 75 g
- 1 vaniljestang, skil kornene i noget af sukkeret
- 100 g valnødder, hvis man kan lide valnødder
Så er det bare i gang
- Tag smør ud af køleskabet, det skal blive blødt på køkkenbordet. Vej alting af, og bland alt det tørre sammen. Sæt vandbad over, og smelt chokoladen, mens maskinen kører med smør og sukker.
- Rør smør og sukker godt og grundigt sammen.
- Tilsæt æggene et ad gangen.
- Hæld den let afkølede chokolade i sukkermassen skiftevis ’det tørre’.
- Tilsæt halvdelen af valnødderne.
- Læg bagepapir i en bradepande og hæld hele balladen heri. Drys resten af nødderne over.
- Bages midt i ovnen: 165-170 grader i ca. 30-35 min. Hellere for lav end for høj varme.
- Lad kagen afkøle og skær den i firkanter. Brownie kan fryses.
Hele ideen med at lave så stor en kage er netop at følge Camilla Plums gode råd: Hvis noget er besværligt at lave, så lav meget af det, når du alligevel er i gang. My favorite. Det er anden gang i dag, jeg refererer til det.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Update 2023: Vegansk og Glutenfri
Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
0 comments
Leave a comment