Fødselsdagsfest, Alfons Åberg! af Gunilla Bergström

foedselsdagsfest-alfons-aaberg

Det fantastiske ved Alfons Åberg universet er, at det formår at handle om ånd. På allersmukkeste vis formår Gunilla Bergstrøm at sætte en god historie på børnenes univers. Ikke at alle børns universer er ens, slet ikke, men der er dog en stemning og en særlig indre logik, en forbindelse mellem legen og følelseslivet, udviklinger og fantasi, som hører mere til i barndommens land, end i de voksnes mere strømlinede tænkning.

Illustrationerne er konstrueret med en kombination af tegning, kollage og fotografi og det fungerer rigtig godt. Skaber en unik stemning, der er mægtig fin. Bøgerne begynder, når Alfons er fire år og i de sidste er han blevet syv. Mange af dem kradser lidt, det er ikke små hyggelige historier om kattekillinger, det er nogle gange historier om det, der er svært. Alfons lever sammen med sin far, der er ingen mor og der er heller ingen forklaring på dét. En mægtig fin detalje, synes jeg, som beskriver det at en familie på to personer er en fuldgyldig familie. I like. 

I denne titel er der dog ikke så meget, der kradser. Historien handler om, at Alfons Åberg har fødselsdag og hans faster hjælper med at arrangere en fin børnefødselsdag efter alle kunstens regler. Det er en fin og inspirerende historie, stemningen er festlig og alligevel stille. Festen spænder af som forventet med festlighed OG ballade. Den fine, elskelige pointe i historien er, at Alfons hele tiden har sagt, at han helst bare vil have besøg af sine to bedste venner. Han er sød, Alfons. Og han finder altid en vej. 

Aldersgruppe: Man kan læse Alfons for de alleryngste. Jeg læser dem for børn ned til to år, måske ikke al teksten, måske lidt mere billedesnak, og så lige så stille indføre selve hjøjtlæsnings-tonen og teksten. Bogen er vel tiltænkt aldersgruppen fem til otte. Det er en mægtig fin historie. 

Læs i øvrigt om, hvordan du holder en fantastisk fødselsdag for dit barn i sektionen om børn.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Penge. Når hjemmeskolevalget kradser, kapitel 2
System i kaos. Hjemmeskole til hverdag

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)