Totte rydder op af Gunilla Wolde
Se, dette er en bog efter SpeltMamas hovede. Det er mit evige mantra, når børnene ikke kan finde et eller andet, at de bare skal rydde op, så dukker det op.
Og her gør Totte det helt af sig selv.
Han rydder jo bare op i sit legetøj, så vi kommer med rundt og ser hans elefant og bold og kasse med klodser, og det er vældig hyggeligt.
Der er enkelte logiske brister, og vi morer os hver eneste gang med at finde dem - og Totte finder til sidst sin bamse og bliver så glad. Så kan vi tale om, at vi også elsker vores bamser. Som vi bestemt ikke kun har en af, vi har snarere hundrede. Måske derfor skal mine børn have lidt hjælp til at rydde op, i modsætning til Totte, som klarer det helt selv.
Når små børn begynder at læse historier, vil de gerne høre de samme historier igen og igen og igen og igen, til man næsten bliver vanvittig.
Jeg har valgt at købe mine småbørnsbøger af samme grund. Måske ikke som litteratur betragtet perler på reolen, men som noget, der rører de smås hjerter og virkelig sættes pris på på daglig basis - har de meget høj brugsværdi. Og krone til time, ja så er bøgerne af denne type, nok den allerbedste litterære investering til børn under fem år.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
0 comments
Leave a comment