Børnenes H. C. Andersen - illustreret af Sven Otto

boernenes-hc-andersen

Børnenes H. C. Andersen koster i skrivende stund halvandet hundrede kroner på saxo. Det er jo helt vanvittigt billigt. Derfor MÅ jeg bare anmelde denne klassiker lige med det samme. 

Vi kender alle H. C. Andersens eventyr, vi ved alle, at de er gode. Der er endog særlig gode til højtlæsning, fordi der er noget i Andersens sprog, som taler til det talte ord. Noget rytmisk, poetisk, noget som smager godt i munden og kildrer i ørerne. H. C. Andersen er kanoniseret med god grund, eventyrene er fantastiske. Rigtig magne af dem. Langt flere, end man kan finde i denne bog. Men den er så absolut en god begyndelse. 

Se, det særlig gode ved netop denne udgave er illustrationerne. Svend Otto S. er en klassisk eventyr-illustrator i dansk børne-litteratur, og han er i mine øjne fænomenalt god. Alt, hvad han har illustreret, ønsker jeg at have på mine hylder. For små børn kan alle historier genfortælles blot ved at tale om billederne, for de store udgør de et drømmeunivers, som er skønt. 

Lige nu er vi herhjemme i gang med Snedronningen, et vidunderligt eventyr på mange planer og i mange detaljer. Det tager lang tid at læse det, for det afføder mange gode spørgsmål, som vi må tale om. Og efter det, tror jeg bestemt vi fortsætter og læser bogen igen. Og igen.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Godnat, Alfons Åberg af Gunilla Bergström
Løbeild (Catching Fire) af Suzanne Collins

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)