Giv slip frem for agt
Om børn der har fået sukker nok.
Speltmor, who are you? Man kan let forestille sig, at speltmoderen er hende der bager hjemmebagte fiberrige gulerodsboller uden gær og uden salt, og som serverer linser og roer til alle måltider.
Og jeg har da sandelig også mine helseflip. Men jeg har også nogle andre flip, og her vil jeg fortælle om give-slip-flippet.
Det er min erfaring, at det virker at give slip. Lige nu er jeg på 90 dages rejse rundt i Europa og har den samme ferie-regel som altid: På varmeferier siger vi at 'Is er en Børne-menneske-rettighed'. Desuden er det på denne ferie sådan, at vi møder en syd-europæisk kultur med vanvittigt meget sukker.
Alle morgenbordene bugner af kager, yoghurt med masser af sukker, saftevand, kakaomælk og honning og syltetøj. De kommer i ramme alvor og sætter en tallerken kage foran en med mindre man meget tydeligt beder om noget andet. I de fleste supermarkeder er det vanskeligt at købe frisk mælk (man kan få mælkedrikke med sukkerindhold på over 10% som morgenmadsprodukt i stedet) , man kan sjældent finde havregryn og yoghurt naturel er uden frugt men sandelig ikke uden sukker.
Så mine børn har fået rigtig meget sukker på den her rejse. Ud over det, vi har fået serveret af andre (hvor jeg altså er lidt uskyldig skulle jeg mene), har vi selv ganske frivilligt købt kilovis af Nutella og friskbagt hvid brød (det er svært at finde brød med fuldkorn). Fordi det virker. Så spiser de noget brød, og videre i teksten. At tage af sted så mange i så lang tid er ikke et helsekostprojekt.
Og hvad sker der så? Efter ca 65 dage gider de ikke mere. Automatpiloten beder om is, når de ser et skilt, men de spiser ikke isen med mindre den er virkelig god (altså lavet af fødevarer - mælk, frugt, æg -, ikke dårlige industriprodukter). Nutellamadderne gider de ikke spise, de vil hellere bare have brød og æbler.
Så hvis man har kæmpe plageproblemer, kan man vælge at gå i den modsatte grøft eller i hvert fald finde en friere mellemvej. Giv slip og se hvad der sker, sig ja og brug dit krudt på noget andet end kampe om sukker.
Vores teenager gider ikke drikke cola mere efter at have fået ja næsten konsekvent i to måneder. Og vores mellemste børn på 3 og 6 år gider ikke spise is og kager mere; de skal i hvert fald være gode, hvis det skal være.
Så måske - hvis man bare blev ved - ville problemet løse sig selv?
Og jeg ved godt, det ikke stopper med det. Men tanken, tendensen, er måske værd at arbejde med. Det er guldkornet:
*Den bedste løsning på et problem er ofte at holde op med at opfatte det som et problem*
P.S. Det fungerer på samme måde med sengetider i forhold til vores 13årige datter. Hun er stor-læser, læser hele natten med sulten entusiasme. Og nu er hun rigtig træt af at være træt og begyndt at sove til middag, sove længe (droppe morgenmaden), gå tidligere i seng.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Kommentarer
Her er et udvalg af de kommentarer der oprindeligt var på denne blogpost. Vi har ikke kunne importere dem automatisk, men der er god viden og feedback gemt i dem, så her er de. Vil du skrive en kommentar, så skriv blot i kommentar-feltet nedenfor :)
***
Og så er det altså vidunderligt at kunne sige, ja, du må da gerne tage en kage til morgenmad, og så se dine børn, tage en eller to bidder, og så i stedet kaste sig over rigtig mad. For det vil de faktisk oftest hellere have. Forbud gør interessant :o)
***
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
0 comments
Leave a comment