Bambus-mus og morgen-yoga

bambusmus

Gæsteartikel skrevet af Jesper.

Jeg har det bedst med at lade søvnen komme, når Cecilie og børnene er faldet i søvn. Prøver at bilde mig selv ind, at jeg er en løve-far der overvåger og  beskytter sin flok, men reelt er det nok bare fordi jeg godt kan lide at sidde og stene og se en film. I går stod den på Jason Bourne – altid fantastisk, og svær at slippe, så klokken blev lidt over 1.

Så kan det altså være rigtig træls at vågne klokken 5 og ikke kunne falde i søvn igen, glædeligvis har jeg en fantastisk bog liggende på telefonen, og fik læst er par kapitler ('The Temporal Void' af Peter F. Hamilton.)

Mens jeg sad og læste tænkte jeg: ”Alle sover stadig, du kunne jo også udnytte tiden, få skrevet lidt eller dyrket lidt yoga.” Og med en træt ryg ovenpå en lang biltur i går, var det yogaen der vandt.

Jeg prøvede at finde min indre ro og fik lavet 3 sol-hilsener inden en puslen i en 4 meter høj bambus, fik revet mig ud af yogaen. Jeg gik hen for at undersøge hvilken slags fugl det mon var der lavede lyden, og blev mødt af en mus. Sikke en vidunderlig oplevelse. Der sad musen, helt oppe i toppen af bambussen og gumlede bambus-skud som en anden Panda. I en periode havde jeg øjenkontakt med bambus-musen, og det var fantastisk at stå der og kigge på den spise, mens man godt kunne forestille sig dens tanker: ”Hola. Glo du bare løs makker, du kan ikke fange mig, bambussen knækker hvis du prøver at kravle op i den, Hasta La vista.” En spansktalende bambus-mus selvfølgelig.

Med den slags oplevelser, er det ok kun at få 4 timers søvn.

Jeg tog et par billeder, og vækkede også Thomas for at lokke ham til at tage nogle, men der havde den grumme bambus-mus valgt at vise sin bag til os i stedet, håber han fik et enkelt godt skud alligevel og at det var værd at blive vækket for.

Nu er Cecilie og Storm også vågne, Cecilie har lige set Bambus-musen og Storm render nøgen rundt i morgenvarmen, spiser ristet brød og leger med sine Skylanders-figurer.

Livet er skønt. Og jeg fik lavet to ekstra Solhilsner - Namasté.

Med kærlighed

Jesper-Underskrift
Jesper Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk - Nu er alle mine danske artikler samlet på CecilieConrad.dk

At blive kvast, og om en flyvende bil
Med udsigt til Afrika

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)