Minimalisme med børn - metastrategier

Heldigvis er jeg gift med en mand, som er 100% for at vi skiller os af med så meget som overhovedet muligt, faktisk vil han gerne have så få ting som muligt, da han er træt af ting, men han støtter mig i enhver beslutning, og han vil gerne med på den indre rejse, det er for alle - også for ham selv.

Derfor handler denne tekst hovedsagelig om, hvordan man samarbejder med børn om disse processer.

Men mon ikke det gælder for alle?

Voksne er jo ikke anderledes end børn, sådan dybest set.

De har bare lidt mere erfaring.

Minimalisme - You need to know your why

Når man sætter en livsstilsforandring i gang, eller i det hele taget sætter et stort projekt i gang, er det altid afgørende for succes, at man kender sine grunde. Måske kender man dem ikke til fulde til at begynde med, men en nøgle er at være på evig jagt efter disse grunde, og at investere mentale kræfter i at sætte ord på dem. HVORFOR gør du det her? Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor nu? Hvad vil du med det? Hvor skal du hen? Hvorfor lader du ikke bare være? Kan man svare klart på spørgsmål af denne type, kan man lykkes med næsten alt.

I vores proces, hvor vi giver slip på det overflødige, har vi talt meget sammen. På forhånd men særlig undervejs. I de tre måneder, de er gået, er vi blevet klogere på vores grunde, og vi har haft utallige samtaler om, hvad der er vigtigt og hvorfor.

Færre ting og mere frihed

Vi vil gerne have færre ting, fordi vi gerne vil have mere tid. Og mere frihed. Og uanset, hvordan man vender og drejer det, så stjæler tingene din tid. Ting bliver brugt og skal ryddes op, går i stykker og skal repareres. Penge skal tjenes til at købe flere ting (og reservedele). Ting skal have steder at være: Kommoder, borde - i sidste ende kvadratmetre, som også koster i vedligeholdelse og økonomi. Støvet binder, tingene holder os fast. Og de forstyrrer os. De kommer i vejen for det, som er vigtigt. Ofte kommer de endda i vejen for at beslutte, hvad der er vigtigt og livet bliver et hamsterhjul, hvor vi spæner rundt som tingenes kustoder.

Vi vil gerne have færre ting, fordi et simplere liv giver os plads til at tage på udflugter, have naturoplevelser, besøge venner, rejse, tale sammen, se på ilden i brændeovnen, solnedgangene, fuglene, stjernerne, hinanden. Tid til at lære os nyt, tid til at meditere og løbe ture og sove længe. Tid til at trække vejret.

Kunne vi gøre det, uden denne livsstilsændring? Nej. Vi kunne gøre noget af det dag til dag, men vi kunne ikke opleve friheden til det i det omfang, vi ønsker os.

En anden vigtig motivation for os er at bryde med forbrugersamfundet, at trække os ud af møllen. Vi vil ikke være en del af den enorme consumerism, vi vil ikke føje til plasticaffaldet, vi vil ud af hele det system så meget, som det er praktisk muligt og rimer med vores øvrige værdier. Som en detox, simpelthen. Vi må ind til det basale og ud af den enorme bevægelse, som forbrugersamfundet gerne vil have os ind i. Og selvom vi er langt på vores rejse, har forbrugersamfundet stadig et godt fast tag i os.

Så mit første råd er: Reflektér over hvorfor. Tal med dine børn om det. Og begynd så med dig selv.

When you do what is hard, your life becomes easy

Næste afgørende skridt er at begynde med sig selv. Mange forældres store frustration (min egen inklusive) over enorme mængder af ting, starter med børnenes ting. Der er legetøj over det hele, store bunker med tegninger, selv knækkede perleplader skal gemmes og man føler, man drukner.

Det er nok afgørende lige at zoome ud og komme i kontakt med noget energi et andet sted fra. Taknemmeligheden over at have de skønne unger at få lov at dele sit liv med. Og så indsé at vi alle er del af den moderne verden, som i allerhøjeste grad bygger sin økonomi på at vi alle sammen både producerer og forbruger mere, end vi har brug for. Og dette i ekstrem grad. Så ekstrem at planeten lider under det. Og det gør vi også. Vi mennesker.

Når vi ønsker en forandring til eller mod minimalisme, ønsker vi altså at gå mod strømmen, måske endda vende retning i forhold til den retning, vi selv bevægede os i, i sidste måned, og det kræver noget.

Jeg tænker, at forandringen skal komme fra de voksne. Det er vores ansvar. Og derfor begynder minimalisme processen med os selv. Ikke med de knækkede perleplader, Barbiedukkerne eller bunken med tegninger fra sidste år.

Begynd i det praktiske hjørne

Det rigtige sted at starte er at rydde ud i noget af sit eget. Det allerletteste er tøj. Men det kunne også være en køkkenskuffe. Det er ligemeget. Bare ryd ud i noget, som er dit (der er tøjet bedre end køkkenskuffen, da køkkenskuffen nok er mere fælles). Og bliv god til det. Ryd ud efter alle kunstens regler. Fortsæt med gamle papirer fra universitetet, rodekasser i kælderen, rodeskuffen i køkkenet, vindueskarmen, bogsamlingen. Bare bliv ved og ved, så bliver du god.

Hos os skulle der i virkeligheden ikke så meget til for at vi kom i gang. Men det her med at tage ansvar for sit eget og rydde ud i sine personlige ting, er en vej videre, man kan ty til mange gange undervejs. Børnene vil garanteret gerne være med, og have samtalerne og hjælpe og have deltagelse i deres tilsvarende processer.

Og hold op med at købe nyt. Hold op med at ønske dig nyt. Skriv en ønskeliste og reflektér sammen med familien over, hvad der skal stå på den og hvorfor, og om det er på linie med langtids-værdier. Læg et budget og overhold det. Lav en opsparing. Sæt tempoet ned.

Så - råd nummer to: Start med dig selv, dit eget og invitér til deltagelse. Giv dine børn plads, og tal med dem om, hvad du laver og hvorfor.

Tålmodighed, kærlighed, nærvær, tid

Enhver livsstilsændring kræver tid, kræver indre arbejde og kræver konsistens. Vi har ryddet ud mange gange, og siden har tingene hobet sig op igen. Forskellen denne gang er konsistens og et langt højere niveau af daglig refleksion. Vi bliver ved, vi taler værdier, vi arbejder med at give slip, grundigt.

Det ville faktisk være ret let, om end grænseoverskridende, at pakke nogle rygsække med det vigtigste, sætte lejligheden til salg, købe en flybillet langt væk og ringe efter sådan en som tømmer dødsboer. Færdig slut. Men gjorde vi det, gik vi ikke gennem det store indre arbejde, det er at give slip. Så ville vi vende tilbage, købe en ny bolig og fylde den op med ting i løbet af fantastisk kort tid. Sådan er virkeligheden desværre nok.

I processen med børnene handler det også om at give sig tid til det og være nærværende i det. At have ro og rum til at nulre langsomt med det. En livsstilsforandring er ikke noget, man skaber på ingen tid. Gjorde man det, var alle mennesker slanke og stærke og havde styr på alt. Livsstilsforandringer kræver tid, kræver indre arbejde. Gør man det alene, er det lettere at være radikal, så kunne rygsæk-løsningen måske endda fungere, hvis man nu købte flybiletten til et sted, hvor man satte sig og mediterede i et halvt års tid eller noget, men når man lever sammen i en stor flok og ønsker at fortsætte med netop dette fælles liv, som i vores tilfælde er ekstremt fælles grundet vores øvrige livsstilsvalg, så er det indre arbejde i fællesskab helt afgørende at give sig tid til.

Når vi skiller os af med fysiske ting, pakker kasser og sorterer, er det jo ikke formålet i sig selv. Formålet er frihed, fællesskab, oplevelser, ro, tid (som nævnt ovenfor). Derfor er det vigtigt at netop ro, fællesskab, frihed og tid er den del af selve processen, og at vi nulrer roligt med at give slip. Og giver os tid til alle samtalerne om minderne, følelserne, beslutningerne, forandringerne indeni. Gør vi det, flytter vi os hurtigere, end man lige kan se.

Så - råd nummer tre. Processen skal have lov at fylde, og den skal gøre det på en måde, som passer til værdierne, hele projektet handler om. Ellers er det ude af balance, og kommer ikke til at fungere på lang sigt.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Kommentarer

Her er nogle af de kommentarer der var på artiklen da den i sin tid blev udgivet på CecilieConrad.com - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på CecilieConrad.dk

Kommentarer