Hvad er det der unschooling? | Dag 169 af min 2023 Journal
Nogle af vores dage har jeg ikke meget at skrive om til min 2023 Journal.
Jeg kan ikke blive ved med at skrive om hvor grøn den svenske skov er om sommeren eller hvordan jeg endnu en dag mislykkedes med at se en elg.
Vi nyder freden og har ikke engang lyst til at tage på dagsudflugter eller vandreture.
Vi læser bøger, laver mad, har samtaler og svømmer i søen.
Det er dyrebart. Stadigvæk.
Men selvfølgelig er der plads til at tænke.
Der er altid tid til at tænke.
Jeg hørte en podcast med en udtalelse, der fik mig til at tænke:
"På det tidspunkt var vi fuldstændig i gang med unschooling. Hun vågner op, og hun beslutter, hvad hun vil lære i dag."
Ser du, dette lyder ikke som unschooling - overhovedet på nogen som helst måde.
Det lyder som en meget fri form for hjemmeundervisning, men stadig et liv, hvor børnene overvåges af de voksne, der sikrer sig, at børnene lærer. Hvor børnene evalueres på om de "lærer" noget.
Rigtig unschooling er en livsstil, hvor hele ideen om skole er fjernet fra ligningen, ideen om "du skal lære" og ideen om pensum. Begge dele skal fjernes for, at det kan være unschooling.
Læring er en biprodukt af livet.
Alt, hvad vi gør frivilligt, indebærer en udfordring, og derfor vokser vi.
Vi lærer.
Hvis der ikke var nogen udfordringer, ville det ikke være sjovt.
Der er ingen måde, et meningsfuldt liv ikke vil gøre os klogere hver dag.
Forskellen for det unschoolede barn er, at barnet ikke forventes at lære noget bestemt, vi forventer ikke engang at barnet skal GØRE noget bestemt. I vores familie forfølger vi alle vores hobbyer, vi gør det vI kan lide at gøre, og det vi finder meningsfuldt.
Det kan være svært at se på overfladen - svært at forstå. For på overfladen ser det hele bare ud som vi holder weekend. Men det er det ikke. Vi har ikke weekender.
Vi lever bare - hver dag.
Lys og kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
Hej, Jeg hedder Cecilie Conrad
Vi lever et helt fantastisk STRÅLENDE liv. Virkelig. Vi er ude af Matrix, ude af boksen, lykkelige og frie. Vi har unschoolet i +10 år og rejst på fuld tid med vores børn i +5 år.
Jeg er uddannet psykolog og fuldtidsmor. Jeg deler min grundige erfaring og viden, min fokuserede og stærke vibration, mit erfaringsfelt og mit lys.
Coaching: Har du brug for min hjælp?
Jeg rådgiver personligt og fra hjertet, nærværende og frisættende. Jeg kender vejen ud af mørket og frustrationerne, vejen til dit sande selv, den vej, du skal gå, for at leve et fantastisk liv.
Har du hørt vores podcast?
Vores podcast udkommer hver torsdag og handler om Unschooling, Traveling, Forældreskab, Penge, Frihed og hvad det for os betyder at leve et Self Directed liv!
2 comments
Hvordan får I jeres børn til at hjælpe med praktiske opgaver, hvis alt hvad de gør kun er lyststyret.
Eller inspirerer til...
Og hvordan ville du formulere det her spørgsmål ud fra et unscooling perspektiv?
Mit spørgsmål er ud fra et bredt perspektiv inkl. Fællesskab og livsduelighed, for e.g. oprydning er jo også en disciplin man skal lære her i livet (for at trives).
Det handler netop om fællesskabet. Der er virkelig mange måder at tilgå det på. Den tidskrævende er at snakke sammen - uendelig meget. Snakke, debattere, forklare... Grundlæggende er det jo sådan at jo mere vi hjælpes ad. Jo mere tid får vores børn sammen med os - deres forældre. Og det kan de godt forstå. Men spørger du hvem der laver mest i familien? Ja - så er det de voksne - og det er ok. Nyde efter behov, yde efter evne. Når man er lille kan man ikke hjælpe så meget til. Men igen er tiden vigtigt. Vi købte fx ekstra gulvskrubber og skar dem over, så de var i børnestørrelse - og så pjaskede vi mega meget med vand og hyggede os med at børnene ville være med til at vaske gulvet. Havde det været nemmere bare at vaske gulvet selv. Ja da. Men det havde ikke været en fælles oplevelse. Og det er jo derfor vi er her :) Læs evt Cecilies gamle artikel om husmoderen: https://www.cecilieconrad.dk/blog/88216-livet-er-foerst-og-fremmest-praktisk
Leave a comment