Livet er først og fremmest praktisk. Husmoderens hænder hviler aldrig

En god opvask venter

En artikel om hjemmelivets praktiske opgaver, hvordan jeg mener, det er vigtigt at finde en balance, alle - alle - i familien kan leve med. Om at være tjekket og kaotisk, og få hverdagen med fire børn til at køre. Især om at finde sine egne balancer. Afslutningsvis lidt om, hvor vi er landet og hvad vi rent praktisk gør for at få hverdagen til at hænge sammen.

Ajaxreklamens magt - om at være træt og drømme om en barbie-verden

Ungerne hjælper med at ordne barnevogn

Nogle gange, især hvis jeg er træt, drømmer jeg om renskurede børn, der siger pænt tak, rydder op efter sig og går tidligt i seng. Jeg drømmer om velordnede skabe, pæne rene flader, madplaner og systematik; om at hver dag ligner hinanden og at alle ved, hvad de skal hvornår - om at vide at dette er godt nok, og at vi bare tærsker derudaf stille og roligt. Jeg drømmer om at vi rydder op om aftenen, inden vi går i seng, og gør rent hver lørdag formiddag. Spiser kylling om onsdagen og får fredagsslik til Disneysjov. Jeg drømmer om især selv at vide, hvad jeg skal og om at have overblik og styr på det hele.

Jeg er dybt imponeret over at se veninder, og i det hele taget kvinder, som kan det der. Som har totalt tjek på det, overblik, skemaer, børn der har været i bad hver eneste dag hele deres liv, rene klude uden pletter i skufferne, madplan på køleskabet, pæne neglebånd. Alt dét. Jeg kan se deres hænder arbejde rutinemæssigt, og forestiller mig idylen, friheden, roen.

Kaos i hjertet - om at være sig selv. Mig selv faktisk.

Almindeligt lege-kaos

Ofte prøver jeg. Jeg forsøger mig med systematisk overblik, planlægning, regler, sågar skemaer på køleskabet. Men vores virkelighed er bare ikke sådan. Min mand og jeg er begge kaoter, spontane projektmennesker, vi kan lide at prøve noget nyt, gøre noget andet end vi plejer, kaste os ud i noget, vi ikke har prøvet før. Jeg er nok værst selv, faktisk. Kan ikke sidde stille, kan ikke blive ved og ved med det samme ret længe ad gangen, kan ikke holde fast i rutiner og vaner, kan ikke beslutte mig for at noget er det rigtige, kan ikke engang holde mig til en plan, jeg selv har lagt og brugt til på at tænke igennem, skrive ned og fortælle til min mand.

I mit hjerte er jeg sigøjner, tror jeg; eller i hvert fald forestillingen om den omvandrende, farverige, livsglade, dansende og fjollede mor med masser af unger, en flot bred mand med laset hvid skjorte og et hjem på hjul. Pladderromantik, jow tak. Giv mig nogle enorme ørenringe og et bomstret tørklæde at binde om hoften, en knaldrød læbestift og en fuldmåne der hænger tungt over et malerisk landskab.

Puls. Om at finde ro i rutiner, og frihed i rammer.

Lige lidt luft

Alligevel er livet jo fuld af rutiner, især hverdagslivet med fire børn. For at få det til at hænge sammen og for at have kræfter til at være spontan, er der altid noget, der bliver rutine. Balancen må man finde selv; jeg personligt arbejder for at elske mit kaos og bevæge mig væk fra drømmen om det tjekkede og velplanlagte styr på det hele - for dét er ikke mig, og det er i virkeligheden heller ikke noget, jeg ønsker for mit liv. Det er mere, når jeg er drøn-træt og hverken kan finde min telefon eller mine sko, jeg får den slags tanker.

For os er det mere flip og faser. En helsefase følger efter en male-fase, eller en tid, hvor vi griller meget. Så rejser vi måske i lang tid, og så bruger vi alt krudtet på respektfuld omgangsform, eller på haven eller på selskabslivet, som vi i høj grad praktiserer ved at være meget gæstfri.

Praktisk. Og absolut ikke kvadratisk. Praktisk. Og knapt nok realistisk.

Almindeligt hverdagshjørne

Min undertitel "Livet er først og fremmest praktisk" betyder at livet er fuld af praktiske opgaver, og jobbet dybest set er at forholde sig til dem. At leve og udleve sin tilværelse, mens man lægger vasketøj på plads, går på arbejde, pudser børnenæser, koger pasta, skurer badekar, bevæger sig fra A til B. Sådan er det. Det er en ret så dobbeltsidet pointe, jeg har på hjerte her: På den ene side er det vigtigt, at man elsker sit liv og gør alting med glæde, og på den anden side er det måske også lidt uoverkommeligt at lave dybe vejrtrækninger og at være totalt 100% nærværnede i hver eneste detalje af livet. Nogle gange fyrer man bare noget salve på de der små sår på knæet, klipper 60 børnenegle på stribe, vasker 7 maskiner tøj eller sorterer en million kvitteringer uden at tænke så meget over det, eller mens man måske faktisk tænker på syv andre ting, sådan lidt halvhjertet og fraværende.

Gør ikke som mig. Gør som dig.

og en bordflade

Og hvor vil jeg så hen? Jo. Jeg vil gerne skrive noget om, hvordan man kan organisere sit liv rundt om at have mange børn. Jeg vil gerne skrive det, uden det bliver docerende, moraliserende; uden det kommer til at lyde som om jeg er vildt tjekket eller synes, andre skal være det. Jeg vil gerne skrive det på følgende baggrund:

Man må finde sin egen balance. Sin egen. Der er ganske rigtig nogen der lever det systematiske liv, i det tjekkede renskurede hjem med de rigtige retro-gryder og de høflige og harmoniske børn, med sløjfer på skoene og hvide sofaer. Yes. Men vi behøver ikke allesammen være dem. Vi må hellere allesammen finde vores egen balance. Vores families balance. En balance hvor der er plads til at trække vejret, hvor der er plads til fars avis-kaos på badeværelset, børnenes legoprojekter på stuebordet eller hvad det nu er. Hvor der er plads til alle. Og hvor vi tør være os selv, også når der kommer gæster. Ikke noget med at rende rundt og skrubbe og skure for at spille en eller anden teaterforestilling om SuperMor, Hr Tjekket og alle deres klaverspillende nystrøgne unger.

Der er to ting her: For det første er det vigtigt at finde en balance omkring det praktiske livs opgaver som alle i familien kan leve med. Det er desværre sådan at kvinder har det med at bestemme vanvittigt meget her. Mænd og børn har lige ret, husk det! For det andet synes jeg at det er helt i skoven at spille teater overfor venner og familie. Vi har allesammen vores kaos-nivauer og der er ingen grund til at lade som om vi er nogen andre, end vi er. Lad nu bare den opvask stå til du selv synes den er for meget og vær totalt ligeglad med, hvad folk dog ville tænke, hvis de droppede forbi. Og hvis du ikke er det, så øv dig i at blive det. Det er mental træning. Det handler om at give slip.

Nå - ja. Det skal jeg jo ikke bestemme. Men det er anbefalelsesværdigt. Det giver en helt anden ro både når der er gæster og når der ikke er.

Sådan maler vores mølle: Vores balancer til inspiration.

OK. Så til det praktiske. Her kommer alle mine gode råd, små rutiner, huskeregeler og metoder på hele viften af husmorområder: Vasketøj, rengøring, sengeredning, børn i bad, madlavning, indkøb, oprydning. Især oprydning.

1. Vasketøj

Til vask: Vi har en basket-ball-inspireret leg med vasketøjet: Det bliver kastet ned af kældertrappen til vask, så snart det er konstateret beskidt. Med mindre vi smider det på gulvet. Så bliver det kastet til vask når vi rydder op. Jeg starter en maskine hver morgen, når jeg går i bad. Hvis nødvendigt en mere i løbet af dagen. Sjældent nødvendigt. Praktisk har jeg ti-tolv vasketøjskurve, de der plastic-nogen både til at sortere det snavsede i og til at opbevare det rene i.

Tøj kommer til vask, når det er uhygiejnisk, ikke når der er en enkelt plet. Enkelte pletter tolereres eller fjernes med klud. Ret meget lettere end hele vaskemøllen.

At få vasket tøjet: For nogle år siden vaskede jeg vanvittigt meget mere. To, måske tre maskiner om dagen. Jeg kan godt lide at vaske tøj, især kan jeg godt lide det der kvarter i haven hvor man hænger det op (hvad jeg i praksis ikke gør længere, det ryger i tumbleren alt sammen), men jeg tror simpelthen jeg har vasket nok nu. Jeg besluttede på et tidspunkt, at det simpelthen må være nok med en om dagen. Det skal det bare være. Og det hjalp rigtig meget. Man kan indrette sig som man vil, men jeg siger bare dette: Det ER muligt at have fire unger, heraf tre små og endda en med stofbleer på numsen og nøjs med en maskine vasktøj om dagen. Nogle gange springer jeg endda over.

På plads i skuffer og skabe: Tøj kommer på plads et par gange om ugen, ellers må man lede i kurve med rent vasketøj. Børnene hjælper med denne opgave, som er overskuelig og overkommelig. Nogle gange kommer det ikke på plads i fjorten dage. Hvad der faktisk ikke er et problem.

Vi har alt tøj i samme rum, stort set. Dvs de voksnes og tre af børnenes, vores ældste datter vil gerne have sit på sit værelse. Håndklæder på badeværelset, køkken-tekstiler i køkkenet (ud fra devicen: Tingene skal være der, hvor man skal bruge dem). Men beslutningen om at alt er i samme rum, betyder at det er rimelig let at få lagt tingene på plads. Kun enkelte bunker skal flyttes rundt i huset.

Jeg stryger aldrig. ALDRIG.

Vi går ikke op i lægge tøjet pænt sammen. Der er rimelig meget plads i skufferne, og vi folder blot tøjet løseligt sammen og smider det ned. Når vi sorterer i tøjet, bliver det hele lagt lidt finere i bunker og systemer, men til hverdag er det ok med lidt almindeligt kaos.

Naturen er dybest set også noget rod. Noget meget smukt rod.

Lidt mere om tøj:

Tøj der er i stykker, reparerer jeg i det store og hele med det samme (dvs indenfor en uge, gerne samme dag). Symaskinen har fast plads fremme på sybord i stuen. Let tilgængelig. Det er nødvendigt, ellers brugte jeg den aldrig.

Tøj med grimme pletter kasseres, eller pletfjernes med galdesæbe fra Sonett. Eneste der ordentligt virker, virker til gengæld til ALT. Jeg ved, Pure Baby har den. Køb den flydende. Koster nærmest ingenting (men det kan en tur i Pure Baby let gøre, hvis man ikke passer på)

Alle børnebukser syr jeg om, så de har passende elastik, gerne bred rib om mavsen. Dog ikke teenagerens jeans (de får bare lidt elastik,fordi hun er så slank).

Om at sortere strømper: Ens sokker er for folk der selv synes, det er vigtigt. Sokker er bare sokker. Man har dem på for ikke at fryse om tæerne, ikke for at se systematisk ud. Min mand har ti par som er helt ens. Når de er slidt smider jeg dem alle ud, og køber ti nye - helt ens. Mine børn har bare en kurv med sokker hver. Så kan de finde dagens match. Jeg selv bruger kun uldstrømper til kolde fødder og er ligeglad med om de er ens. Men det er de som regel. Har kun fem par i to farver, så det er ret let.

Alle mærker, især dem i nakken, klipper jeg af. Er de syet fast må man i gang med neglesaks eller opsprætter. Ungerne hader de der kradsemærker så jeg kan lige så godt fjerne dem med det samme.

Vi har ikke ret meget tøj. Køber ikke særlig meget, smider meget ud. Vi har en lille kommode hver, og plads til hættetrøjer og uldtrøjer i entreen. Jo mindre der er, jo mindre besvær.

Så. Nok om tøj.

2. Rengøring

Vi støvsuger nærmest dagligt. Vi er seks mennesker og en hund, som stort set altid er hjemme og som næsten dagligt har gæster. Når et gulv er frit, bliver det støvsuget. Foregår som regel med den yngste i bæreudstyr.

Badeværelset er mit eneste ømme punkt: Det SKAL være rent, synes jeg. Ellers er det for klamt. Min store datter er ret sej til den opgave, heldigvis. Og da vi har et meget meget lille badeværelse, er det sådan set også hurtigt klaret.

Gulvvask står min mand for, gerne sammen med de mellemste børn på fire og seks. Vi har børne-gulvmopper, som man laver selv ved at save voksen-kosteskafte over. Easy peasy. Høj musik og god tid. Eller lynhurtigt, mens de ser fjernsyn.

Resten. Når man har lyst. Der må godt ligge støv, der må godt være lidt fedtet på køkkenskabene og rundt omkring. Køkkenet bliver jo ordnet flere gange dagligt, så det bliver aldrig uhygiejnisk. At sætte resten i system, ville være stress i min bog. Resten er noget, vi gør, når vi har LYST, så det bliver tilfredsstillende og sjovt. Det er for eksempel helt utrolig skønt at rydde et vindue op, vaske rammen og pudse ruderne og hænge et eller andet pænt op, bruse planterne og lave det hele fint og lyst og dejligt. Men den slags gør jeg KUN med glæde. Eller det er løgn. Vi (de voksne) gør som regel også rent, hvis vi er uvenner eller i dårligt humør. Så kan man lige så godt lave noget kedeligt, når man alligevel ikke er glad. Vi er heldigvis som regel glade. Så det er en sjælden redning.

Alle bør have en tag-ting-tang, også kaldet hapseren -et  u-undværligt redskab

3. Sengeredning

Bruger vi ikke. Ryster dynerne og åbner vinduet. Det er nok. Og hvis vi ikke når dét heller, går det nok.

4. Børn i bad

Hele børne-hygiejne temaet afstresser vi rigtig meget. De kommer i bad, fordi de har lyst. Det har de med jævne mellemrum. Negle bliver klippet, når de ser sorte ud. Hår redt lejlighedsvis, se særskilt artikel. Ikke alt det stress.

Men okay. Det sker jo, og vi HAR indrettet os omkring det. Da vi byggede badeværelse, satte vi et badekar ind, selvom rummet ikke engang er fire kvadratmeter. Et lille et. Så det er superlet at få dem i bad. Der er en vandhane, det er let for børnene selv at bruge, så de faktisk selv kan hoppe i bad. Vi har sat knager op, så de selv kan tage håndklæder, og badelegetøjet ligger bare og flyder derude. Det ryger i opvaskeren, når der bliver gjort rent derude. Badelegetøj er i øvrigt bare vandflasker, melaminskåle, trægrydeskeer, vandpistoler, balloner, klude, små plasticposer og den slags.

Her stod engang en vasketøjskurv, nu er der lissom en vane

5. Tandbørstning

Vi børster tænder morgen og aften, og gør os rigtig meget umage - se artiklen om pandelampen. Det er et meget stort projekt at lære børn at få børstet tænder. Bedste løsning er at bruge vildt lang tid på det, indtil de har lært det. Og så bare på med vanten. Vi bruger el-tandbørster til alle, og en ekstra lille spids tandbørste til det barn, der har huller i tænderne. Tandtråd på de der små bøjler, og så den uundværlige pandelampe.

Storm tar en aftenslapper med lydbog, mens vi andre rydder op

6. Indkøb

Vi bruger Nemlig.com og Årstiderne.com, og de hurtige netto-ture MED liste. Uden er det stress. Men vi forsøger at undgå supermarkeder, bruger nettet. Det fungerer for os. Vi har en liste med must-have; alt det man bare ikke kan undvære. Hver gang vi køber ind, sørger vi for at have nok af alt på denne liste. Så både ture i virkelige og virtuelle supermarkeder bliver lige holdt op mod denne liste, så man ikke skal af sted igen samme dag. Eller næste, forhåbentlig.

Det er let at lave en sådan liste, hvis det skulle være. Man finder et sted, gerne i køkkenet, hvor nogle lister kan ligge fremme en tid. Med kuglepen klar sføli. Så skriver man sine daglige huskelister til NETTO, men hver gang føjer man til den der Store Liste, så den bliver fyldt op - altså hvis det man lige kommer i tanker om er noget, der bare skal være i husholdningen. Min regel for Must-have-listen er: Kun ting, der kunne få mig til at gå i butikker. Jeg starter selvfølgelig med at skrive det, jeg lige kan komme i tanker om. Det er jo ikke svært, men det er alligevel totalt typisk at mangle havregryn eller toiletpapir, når man liiiige har været i Netto. I hvert fald for mig.

Chaos. German style

7. Madlavning

Vi inkluderer så vidt muligt børnene i madlavningen. Serverer fem-syv måltider om dagen. Morgen, frokost og aften er de store, de andre er håndholdte. Der er ingen vej udenom. Man bruger meget tid på at tilberede, servere, spise og rydde op efter måltider. Sådan er dét. Så få noget godt ud af det. Musik, lys, ro, tid, samtale, whatever. For hurtigt og let er det ikke.

Vi har altid en dej i gang, så men lige let kan lave nogle boller eller en pizza, vi har altid en chilisauce i køleren, så børnemad kan blive lidt mere voksen-spændende. Færdiglavet pastasauce fra Svansø eller Urtekram, færdigrevet ost, gulerødder, pasta, æbler. Så kommer man rigtig langt. Vi laver altid meget store portioner af alting, så er der håb om at man nogle gange bare kan varme nogle rester.

Vi er glade for brød-måltider, råkost, håndfrugt, nødder, smoothies, pastaretter, havregryn og yoghurt. Helt klart med på must-have. Dét og så langtidskvalitet som pumpernikkel, kikærtesuppe og lammesteg.

8. Oprydning

En god leg, klar til brug

Uuuuh - det store tema. Der er godt nok meget at sige om dette emne. Lad mig gøre det relativt kort her, og så gå dybere ind i det ved en anden lejlighed.

Oprydning i fem punkter. Det her kunne man i virkeligheden skrive en meget tyk bog om. Her kommer hovedsagen for Mama her.

1. Rolig nu.
Jeg gør mig rigtig meget umage med at slappe af på dette område. Jeg synes, det er vigtigt, at der godt må være både rodet og kaotisk, når blot det kommer af vejen med en vis kadance, så der kan blive støvsuget. Jeg synes, børnene skal have lov at have gang i flere lege samtidig, og jeg synes det er mit ansvar at lære dem at rydde op.

2. Alting med glæde.
Jeg gør mig lige så meget umage umage med ikke at gå og brokke mig over at samle op efter dem. Det er mit ansvar at lære dem at rydde op. Og faktisk synes jeg ikke, at min datter på fire år skal rydde op efter sig selv. I det hele taget er jeg ret meget imod det der med at rydde op efter sig selv. Det er så individualistisk fokuseret, så selvoptaget. At være menneske er at være del af et fællesskab, og det at være menneske betyder uværgeligt at man skaber rod. Rod og affald. Jeg vil hellere have at mine børn lærer at tage del i fællesskabet, end at de tror det er godt nok, når de har samlet egne legoklodser op fra gulvet. Yde efter evne, nyde efter behov. Gode gamle Karl.

3. Alting på plads og plads til alting.
Det er en strategi, jeg benytter mig konsekvent af: Alting har en plads. Temmelig præcist faktisk. Det betyder, at det kan være totalt stenet at rydde op, for der skal ikke tænkes. For tiden har min yngste søn, Fjord på ni måneder, det sådan at han bedst falder i søvn i bæresele (allerhelst hos far) mens far samler op og lægger på plads med 'hapseren' - uhhh det er godt, synes han. Det er også godt nok for den voksne, der gør det - stille og fredeligt, mekanisk alting på plads.

Da vi indrettede vores køkken i sin tid, valgte vi skabe og skuffer og besluttede, at vi ikke skulle have mere, end der kunne være i dem. Hellere lys og luft og færre ting. Vi har valgt det samme med tøj og bøger. Vi gider ikke have mere, end der kan være i eksisterende møbler. Det betyder, at der er plads til alting, for skuffer og skabe bliver jævnligt ryddet ud i, så der er plads til alting.

4. Ryd op i dit rod.
Jeg har læst Karen Kingstons bog utallige gange, og finder den altid motiverende og inspirerende. Jeg orker ligesom mere at rydde op, når jeg har læst den. Jævnligt rydder vi ud i bunker af diverse slags. I kælderen, køkkenet, æsken med nøgler, underbukserne - whatever. Så der ikke er stillestående rod, som bare hænger ved. Det skaber energi og plads. Det hører til. Er nødvendigt. Karen Kingstons bog holder mig på sporet, motiverer mig, får det til at fungere. Der er mange fantastisk gode råd i den, og jeg har gennemtygget dem i årevis.

Kaos. Min stil.

Man kan mene, hvad man vil om Feng Shui. Jeg ville aldrig drømme om at sige højt, jeg tror på hokus-pokus, og på den anden side er det det første, jeg gør når noget ikke fungerer i vores liv. Tjekker baguaer og rydder op. Ikke noget med fjer og klokker og spejle og salt i hjørnerne, men helt ærlig: Rod er dårlig karma. Det ER det altså. Og det 'virker' hver gang for os. Jeg er ked af at indrømme det, for jeg opfatter egentlig Feng Shui som del af hele det der new age frelste delfin-flip, som jeg faktisk har lidt svært ved at tage alvorligt. Måske fordi der er en masse, jeg ikke ved.

Anyway: I centrum (for mig) er følgende tjekliste når der skal ryddes ud i mere grundlæggende rod:

1. bruger vi den?
2. elsker vi den?
3. er den smuk?
4. peger den fremad i vores liv eller repræsenterer den et vel overstået kapitel?

Ultimativt kan man svare ja til alle fire med alle sine ting. Kan man ikke dette, må man måske nøjs med to. Men EN er for lidt.

Jesper med hapseren. Men kan tage ting op, med en baby på brystet med sådan en tag-ting-tang

5. Tingene skal være der, hvor man skal bruge dem.
Jeg tænker altid i funktioner og arbejdsgange, når jeg indretter vores hjem. Hvem laver hvad hvor? Det skal fungere frem for at være smukt. Vi flyttede legeværelset på et tidspunkt, fordi børnene hele tiden hentede legetøjet ind i vores to sammenhængende stuer, hvoraf den ene var soveværelset. Det blev rigtig besværligt at rydde op, fordi legetøjet blev brugt i et andet rum, end det blev opbevaret i. Nu har de al deres legetøj i den ene stue, og der er LANGT mindre oprydning. Et andet eksempel er Storms skylanderfigurer, som har fået vindueskarmen nærmest vores Wii. Så er de i det store og hele altid på plads. Så hvis noget altid ligger og flyder et sted, er det måske fordi det er dets plads. Eller det i hvert fald skal have plads meget tæt på. Sæt en hylde eller knage op hvis nødvendigt.

P.S. skraldespande. Har en i hvert rum. Og en fast kasse til genbrugsbutikken, så det altid er let at slippe af med affald og ting til genbrug.

Afslutningsvis en løftet pegefinger.

Blir altså lige nødt til at slutte med den her:

Det er af langt større betydning, end jeg her har beskrevet her, hele det praktiske liv:

At have en fin balance i det. For det indre og det ydre liv. På alle mulige måder.

Og især dette:

Elsk nu bare dit kaos!

Kaos er et udtryk for liv, kaos åbner for muligheder, tid til oprydning er luksus, det er tid til at finde harmoni, tid til at nusse om sin karma - om man vil.

Hold øje med succeserne og sæt guldstjerner i din egen bog. En lille P.S. metode til inspiration.

Hver eneste morgen, henover mine seks kopper espressokaffe og halve liter varm mælk, midt mellem havregrød og bleskift, barnehistorier og al balladen, skribler jeg løs på et A4 eller en brugt rudekuvert. Dagens liste er under opbygning. Når man er hjemme-menneske (barsel, arbejdsløs, selvstuderende, hjemmemor, pensionist), flyder tingene lidt sammen, og det kan være svært at føle, man udretter noget, svært at føle, man kommer i mål. Faktisk det samme for små selvstændige.

Listen rummer følgende: Alt muligt, jeg tænker, vi skal den dag. Alt fra oprydning over vasketøj til udflugter og højtlæsning, folk der skal ringes til, billeder der skal tages. Emner, der kan tales om og undervises i, hvad vi skal spise, indkøbsliste. Jeg har fundet min måde at organisere listen på, andre kan jo finde deres. Som regel lægger jeg den ovenpå den fra dagen før, så jeg lige kan evaluere og evt overføre uafsluttede projekter, ikke-indkøbte ting fra indkøbsliste.

Jeg sætter tre stjerner ved det, er er vigtigst den dag. Og tre stjerner ved det der er allervigtigst for mig den dag. Det er ret fedt at nøjs med at lave disse tanker EN gang om dagen, så jeg ikke hele tiden er i den der fase med at overveje frem og tilbage. Som regel laver jeg endda en plan over, hvad vi i grove træk gør hvornår på dagen. Det er naturligvis en rettesnor, ikke en spændetrøje.

For tiden har jeg den rettesnor, at efter frokost tager jeg projekter i mål - starter ikke nye op. Vender tilbage til listen og sætter hakker, vender tilbage til hvad det lige var, der fik stjerner om morgenen. På den måde oplever jeg hver eneste dag at komme i mål med det, jeg selv har besluttet er vigtigt. God fornemmelse.

Tror ikke rigtig jeg kan finde en sej afslutning på den her smøre. Der er så mange flere veje, man kunne gå. Så meget mere at skrive om det her. Et kæmpe tema. Men nu er det da sat i gang. Skriver en madopskrift som det næste, bare for at gøre noget uoverskueligt. En totalt nem en.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på Speltmor.dk - nu er alle mine danske artikler samlet her på CecilieConrad.dk