Sådan slap jeg af med overvægten - spørgsmål og svar

Jeg har siden august sidste år tabt næsten tyve kilo, og vil gerne dele ud af, hvad jeg har lært, for det har virkelig været befriende, og jeg er dagligt meget taknemmelig på mange niveauer. Jeg har fået en hel stribe virkelig relevante spørgsmål i forbindelse med mine første tre artikler om mit store vægttab – så nu kommer der her en Q og A.

Hvor ofte skal man gå på vægten?

Jeg mener som i alle livets forhold, at alle mennesker skal finde deres egen vej. Så jeg deler her bare, hvad jeg har gjort og hvad der virker for mig.

Jeg vejer mig HVER dag. Om morgenen. Jeg måler med målebånd ca 3 gange om måneden. Når jeg lige kommer i tanker om det. Min talje er svundet fra 100cm til 82. Så målebåndet har sandelig været rart at bruge også, kan virkelig anbefales!

Jeg taster min vægt ind i en app på min iphone (den som hedder “sundhed”), og ser en fin nedadgående kurve. Var den lige, så jeg det. For mig er det bedst, dagligt, at forholde mig til at det her er noget, som er vigtigt for mig. Det var meget belastende og hårdt, dengang det (i mange år) stod stille, men dog bedre, hvis man tager det alvorligt, at indse de dagligt, end at forsøge at fortrænge det.

Hvordan med halvtidsfaste og amning?

Her er også noget om morgenmad for folk som ikke ammer.

Jeg ville spise morgenmad, hvis jeg ammede. Jeg er netop holdt op med at amme mit yngste barn. Jeg ville nok spise det, min mand spiser: moset banan / mango / papaya / anden-blød-frugt med vand og loppefrøskaller (en lille spsk). Med lidt nødder / frø – mandler, chia, whatever (protein, fedt). Loppefrøskallerne er fantastiske til at holde dig mæt i mange timer, og lidt frugtsukker og fedt og protein er nødvendigt, når man ammer og evt har ammet hele natten.

Jeg ville drikke vand med æteriske olier, kefir, kombucha og ginger beer mellem måltiderne, samt varme drikke med soyamælk / mandelmælk / kokosmælk – varm kakao (ikke for meget sukker), kaffe”latte”, varm mælk med honning, kamillethe. Det er fantastisk så meget, en kop med noget varmt faktisk mætter og sender en videre i dagen.

Jeg ville i øvrigt forsøge at være ret tilgivende overfor mig selv, hvis jeg stadig ammede et mindre barn (under to år) og indse, at det er barsk at tabe sig i den kontekst. Jeg ville ikke give op men sætte et ambitionsniveau på max 2 kg / md. Måske 3.

Halvtidsfaste. Hvad går det ud på?

Jeg spiser kun kl 13 og kl 19. Det kalder jeg halvtidsfaste, fordi der er langt fra kl 19 til kl 13 næste dag. En af mine læsere har skrevet, at hvis hun bliver decideret dårlig af sult, spiser hun hvidkål og mandler. Jeg vil mene, at det ikke skal være sådan.

Man skal ikke blive dårlig. Eller føle sig elendig af sult. Det skal være ok at være sulten, sådan en tilstand ligesom at fryse lidt på hænderne eller noget. Noget, man kan mærke, men som man sagtens kan leve med. Et mindre ubehag.

Det vigtiste her, tror jeg på, er kombinationen af Q10 og kombucha med grapefrugtolie. Det hænger sammen med at begge dele støtter leveren, som jo altså skal på overarbejde, hvis man skal tabe sig. Det er leveren, som omdanner fedtet på hofterne til sukker i blodet. Når vi forbrænder dette sukker, slipper vi af med fedtet på hofterne.

Hvis denne del af metabolismen er blokeret af en eller anden grund, bliver man vanvittig af sult. Så jeg kan kun på det allerkraftigste anbefale, at man spiser en Q10 når man vågner om morgenen, og finder en balance, man kan leve med. Jeg får jo nogle kalorier i min soya-latte, og også i min kombucha, som jo nok indeholder noget sukker, selvom den har trukket i ti dage. Det er ikke meget, men det er noget. Jeg føler mig på ingen måde sulten, overhovedet. Jeg løber en tur om formiddagen, og nogle gange, hvis jeg har været tidligt oppe (før otte i min verden), spiser jeg lidt tidligere.

Jeg kan anbefale at være i god tid med frokosten. Lav din salat klar i god tid, så du kan “falde i” og spise tidligt i stedet for at “falde af” og spise seks ostemadder, fordi du er vanvittig af sult.

Kål, som har marineret nogle timer i citron, olivenolie (vær ikke bange for den sjat olivenolie) og salt, er virkelig saliggørende på mange nivauer. Byg gerne en salat på en sådan basis af marineret kål.

Kartofler? Spiser man eller spiser man ikke kartofler?

Jeg har forsaget kartofler, mens jeg tabte de første 18 kilo. Jeg har levet af rå og dampede grønsager meget længe, og efter de første otte kilo begyndte jeg at komme dressing på (olivenolie/citron/soya-agtigt). Alle skal finde egen vej, og jeg siger ikke at det her er det rigtige og evig saliggørende. Men det var, hvad jeg gjorde. Jeg gik også hurtigt fra vegetar til veganer. Altså droppede komælk i kaffen og æggene i salaten. Erstattede med soya og nødder. Det var nøjagtig, hvad min krop bad mig om.

Jeg trives MEGET bedre som veganer. Og jeg føler mig sikker på, at de fleste mennesker med STOR lethed kunne komme af med overflødige kilo på en vegansk kost. Men sway selv. Spørg kroppen, hvad den vil have. Den er klogere end dit bevidste selv.

Jeg har spise alle grøntsager, undtagen kartofler og avocado. Da jeg tog til Tenerife efter 3 måneder og havde tabt 18 kilo, begyndte jeg at spise kartofler og avocado igen. Kartofler er fantastiske til at rense ud, og de mætter godt og har mange gode proteiner og er vældig sunde og jeg ELSKER kartofler. Men de har for mange kalorier i den indledende fase. Med mindre, man har brug for dem, virkelig. Sway. Måske har du brug for to-tre kartofler om dagen, for at rense ud og holde dig mæt og være i balance.

Drik i øvrigt gerne kartoffelvandet, eller lav den rigtige kartoffel-kur-suppe (google), hvor en del flere grøntsager koges i en time, og vandet drikkes. Det er dejligt. Jeg har drukket to liter i dag, har det fantastisk.

Er rå eller kogt ingefær bedst? Hvis man ikke har kulturen til fermentering?

Hvis man ikke vil / kan / orker at fermentere sine drikke, men gerne vil have ingefær ind i kroppen, er det så mon bedst at drikke rå ingefær (evt i vand med citron og honning) eller en kogt version?

Tjah? Er mit svar. Jeg synes, man skal anskaffe sig en ginger-kultur og lave den rå, fermenterede slags, hvorefter man koger fibrene og laver the af det. Drikker begge dele.

Jeg er ikke i tvivl om, at den rå version er sundere end den kogte, men heller ikke om at der er fordele ved begge. Så et Peter Plys svar: “Tak begge dele, men du behøver ikke give mig brød til” som Peter Plys svarede, da Ninka Ninus spurgte, om han ville have honning eller syltetøj.

Hvis man ikke vil fermentere, kan man jo gøre det samme som ved fermentering: Si fibrene fra den rå ingefær og koge dem. Så får man et shot rå ingefær OG en kande the ud af den samme tommelfinger-størrelse ingefær.

Forslag til simpel mad

Hmmmm …. Tjah.

Det må vist blive en artikel for sig selv, når jeg har rumlet lidt mere over det. Jeg spiser meget broccoli, lyn-dampet og med tahin. Bare det. Namnam. Og gulerødder med peanutbutter. Jeg er ikke bange for fedtet i disse to dressinger og jeg spiser MEGET af det. Det mætter, der er proteiner, og fedtstofferne er på de godes hold.

Jeg investerer en halv time i at lave en salat hver formiddag, og spiser af den resten af dagen. Det er en god løsning. Læs eventuelt min artikel om salater.

Jeg kan også godt lide blendede supper. Her kan en enkelt kartoffel gøre en stor forskel. Bare en hel bunke grønt: Løg, hvidløg, gulerod, rødbede, squash, græskar, broccoli, whatever du har, svitset med et laurbærblad og noget hvidløg og gurkemeje og måske endda ingefær eller chili eller begge dele, kogt med røde linser og salt. Blendes med stavblender. Lav nok til en hel uge og varm bare en skålfuld op ad gangen i en lille gryde. Det er ikke så simpelt at lave den, men det er effektivt, hvis man kan få lavet nok til fem-otte dage. Mætter dejligt, smager godt, er mega sundt.

Om swaytesten

Kan man opleve, at swaye neutralt?

Hvis man ikke får noget svar, synes jeg, man skal opleve det som at man ikke er nok i kontakt til at mærke svar. Det kan ikke rigtig bruges til noget. Når jeg ikke kan få svar, spiser jeg enten noget, som jeg er tusind procent sikker på, at jeg kan tåle eller ingenting.

Man kan altid swaye sit navn: Hedder jeg Cecilie? Hvis man ikke får en reaktion på det, er der ikke rigtig nogen basis for sway. Man kan jo prøve tolv gange. Hoppe lidt på stedet og prøve igen. Drikke et glas vand. Meditere tre minutter. Eller bare acceptere det. Jeg oplever jævnligt at jeg ikke kan. Det er typisk, fordi jeg er stresset eller forvirret.

Kan man swaye andet? Andre typer svar i livet?

Tja. Det kan man godt. Swaytesten virker på mad, fordi kroppen ved, hvad den skal have på et langt højere niveau end den bevidste hjerne. Derfor giver det mening at swaye, og loppet mellem sway-svar og fødevarer og kosttilskud og olier bliver bedre og bedre, hver gang man bruger det. Hver gang kroppen siger ja til noget også får det.

Om man kan anvende denne teknik på andre typer problematikker, kommer jo an på, hvad man tror på. Personligt er jeg temmelig religiøs, og ville “bare” spørge Gud, sådan uden nogen mellemveje. Spørge i bøn, og vente i fred på svaret. Ikke noget med ned på knæ, stilhed og aftenbøn, men sådan casual, men nærværende – “hey, Big J, hvad skal jeg stille op med det her? Vil du hjælpe mig med det? Jeg stoler på at du ved bedre end jeg”. Noget i den stil, mens jeg vasker op eller løber eller begge dele.

Det svære er at adlyde. Ligesom med swaytesten. For helvede hvor er det irriterende, hvis man har bagt en super-sund vegan brownie og så swayer “nej” – den skal du ikke have. At adlyde det, gider man jo ikke. På samme måde er det med mine “klare svar” ovenfra. Det kan være svært at acceptere dem og bare gøre, som der bliver sagt, hvis nu noget andet giver mere umiddelbar mening eller er lettere eller er noget, jeg har mere lyst til.

Nogle gang BRUGER jeg dog faktisk sway, også til andet. Men egentlig synes jeg det er lettere, bare at kaste spørgsmålet ud i universet / overlade det til Vorherre og så vente til jeg føler mig sikker.

Sidst, men ikke mindst

Kan man bevare et positivt selvbillede, mens man taber sig: Have lyst til at lave om på sig selv, samtidig med at man accepterer sig selv, præcis, som man er? Den er sværere, men ikke umulig. Bestemt ikke. Det handler om at turde indse, at man elsker sig selv så meget, at man virkelig i sandhed ønsker at være stærkere og gladere i sin organisme, og at dette vil betyde, at man bliver mindre. Dette ønske er ikke usundt eller et udtryk for fravær af selvkærlighed, men man bør – synes jeg – sætte en stopklods for negative tanker om sig selv.

Man skal bevæge sig fremad. I kærlighed. Og tillid. Og aldrig, aldrig give op.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Her to kommentarer fra da artiklen oprindeligt blev publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk