Halvvejs | Dag 187 af min 2023 Journal

I går brugte jeg godt og vel to timer på at redde mit 365 challenge streak. Jeg var ti dage bagud. Det vil sige: Jeg havde skrevet min tekst men hverken valgt billeder, rettet småfejl eller postet på de sociale medier. Et commitment for et helt år er en vild ting at kaste sig ud i, viser det sig. I går vidste jeg bare, jeg var nødt til at redde den, ellers ville det være tabt på gulvet. Der er den ting med disciplin, at vi faktisk bliver nødt til at være disciplinerede for at udvikle disciplin. Hvem ville have tættet dét?!

Spørgsmålet er om det overhovedet er en god ting. Jeg har været i tvivl flere gange. Jeg missdede at skrive om vores femårs-dag som nomader og på samme måde mistede jeg at kommentere på at være halvvejs med denne udfordring. Et sted inde i denne udisciplinerede fase, hvor jeg bare lige tog mig tid at notere og intet andet, var min dag 183 = halvvejs. I samme fase var vores femårsdag som nomader.

Det kan være virkelig svært for mig at prioritere at sidde med min computer og gøre arbejdet færdigt: Vælge billeder, redigere dem, rette småfejl i teksten, vælge hashtags, uploade to sociale medier. Når nu der er så meget skønt, der foregår lige rundt omkring mig. Lige nu plasker mine dejlige børn rundt i en pool, og det er meget fristende at hoppe i med dem under æbletræerne en varm dag i Juli.

Hvad er overhovedet pointen med den her challenge?!

På netop denne dag var jeg bare nødt til at redde projektet, skørt nok, fordi jeg har kastet mig ud i et endnu større projekt, nemlig at skrive en bog sammen med en ven. Jeg vidste at hvis ikke jeg reddede det første projekt NU med det samme, ville det falde totalt til jorden og måske tage det andet med sig. Så her var jeg, i heden, i skyggen, mens jeg måtte backtracke mine dage, mine noter, mine fotos og prøve at få styr på det hele - mens jeg spurgte mig selv: HVORFOR gør jeg overhovedet det her?!

Jeg ved det godt, egentlig. Jeg gør det for at rydde op inde i mit hovede, og fordi der er så mange ideer, der gerne vil ud. Jeg gør det, fordi der er så uendeligt meget mere at sige, men hvis jeg i det mindste gør det her, gør jeg NOGET og det holder mig skarp, klar i hovedet, på sporet. Jeg har brug for at organisere tankerne, såvel som de praktiske informationer: Hvor var vi, hvem var vi sammen med, hvad lavede, hvad lærte vi?

Jeg er halvvejs i mit commitment som er at gøre det her hver dag i et år. Jeg lærer to store lektier af processen. Nummer et: Det er ikke en lille ting at sætte ord på hvad der sker og hvad vi tænker. Det kræver en indsats både i energi og i tid. Nummer to: Det at have et klart og stærkt værdisystem og klare mål gør det meget meget lettere at “gå glip” af noget som foregår lige omkring mig. Der er ikke noget jeg kan anbefale stærkere end at vide hvad der er vigtigt og hvorfor. Det er et stort arbejdet at finde ud af det, større end man skulle tro, for det er ikke nok at sige “kærlighed” og “sundhed”, det skal konkretiseres i klare standarder, mål, metoder, milepæle og retninger, og det skal vedligeholdes, evalueres, genfortolker hele tiden for at være relevant. Gør man dét, virker det til gengæld.

Jeg holder ikke fast i min journaling challenge for at bevise jeg kan, men fordi det tjener et formål i mit samlede værdisystem. Jeg vil gerne have clear mind, og jeg vil gerne dele. Nu er jeg halvvejs, og jeg forstætter. Gerne uden at komme for meget bagud igen!

Lys og kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋