Tysk Overraskelse: En Uforglemmelig Hoteloplevelse Nord for Kassel

IMG_1864-EDIT

Tysk overraskelse. En kærlig hotelanmeldelse! Tag med til Tyskland: Hotelanmeldelse og Memory Lane

Der må simpelthen være andre end os, der kommer af sted halvvejs ude på eftermiddagen, når vi kører sydpå. Til jer - og alle andre der skal bruge et sted at sove ca 5-6 timer stik syd for københavn - er her en varm anbefaling af et overraskende og mærkeligt, men helhjertet herligt hotel lige lidt nord for Kassel.

Noget ganske andet end Ibis.

Værelset kaster mig tilbage til firserne, til den kamp mod grimheden kæmpet helhjertet og helt helt forkert. Tapetets abstrakte kunst i diskrete blå og turkise nuancer er systematisk tilfældigt og helt glat, som var det lavet af plastic. Sengetøjet er spritnyt og blødt, af bæk og bølge kvalitet og prydet med ibiscusblomster og striber, i koboltblå, pink og en mindre diskret turkis. Det overtrumfes kun af gardinerne, hvis typiske firsermosaikker står klart i pangfarver og kontraster net-flet-værks-gardinet der hænger bagved ud mod vejen. Selv skifterammerne virker som et kald mod min tidlige ungdom og hænger på en tilfældig og næsten ensom måde på væggene, langt fra de brune hylder med pynt.

Tysk hotel kasel

På Sørens værelse er der endda bamser, træsko og Babuskadukker. Man bliver næsten helt misundelig. Storms fødder står helt af på mikrofiberlagenet, som vel også er en misforståelse. Det er som at sove på en enorm pudseklud, så vi lægger nogle af de mange bløde dyner under den følsomme dreng. Men sengene er store og gode, der er rigeligt med puder og der lugter rent og frisk i alle værelserne. Alle hylder og AL pynt er fint støvet af, overraskende i sig selv. Vi sover godt, om ikke længe - vi vågner nemlig, fordi vi er sultne. Særlig børnene er sultne. De havde kun lyst til yoghurt de sidste mange timer af gårsdagens køretur og netop dét kunne vi ikke få i mydleret af tilbud på de store tyske rastepladser.

IMG_1856-EDIT

Så enorm var glæden, da vi trådte ind i frokost-stuen til et veldækket tysk morgenbord. Hjørnesofabænke og duge på skrå, hårdkogte lune æg, pølse skinke og ost, og lune boller med det hele. Nord for Paris er kaffen systematisk dårlig, ikke egentlig fordi det var dårlig kaffe - bare fordi det ikke var espressokaffe, men god stærk kolbekaffe på thermokande. Vi spiste, tog billeder og pjattede i en times tid og var on the road klokken ti. Feriens rekord. Så NU har vi lært det (igen). Kør fra motorvejen og find et tilfældigt sted - det er med garanti udvalgt af Gud til at tilbyde overraskende og overvældende oplevelser.

For hele herligheden: Syv menneskers kvalitetssøvn og ditto morgenmad, samt visuelle oplevelser og et ridt ned ad memory lane: 110 Euro - Dét kan man jo knapt få en god brunch for i København.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Eventyrlig udflugt til Iles des Embiez: Natur og nostalgi ved middelhavet
Kan du tåle foråret? En guide til at håndtere allergi med vandkefir

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)