Hverdagsvegetarisme: Tomat- og flødesuppe med parmesan

Det, der gør, man kan holde ud at spise al den børnemad er to ting: Chilli og parmesan. Her er opskriften på en stille efterårsting, som de fleste kan lide. Om ikke andet kan de lide risene. Eller tomatsuppen. Det er helt fredsommeligt, næsten banalt.

Og alligevel bliver man glad i sjælen. Vi gør i hvert fald.

Kog 2 dele basmatiris i tre dele vand otte minutter, sluk. Tykbundet gryde. Du kan godt koge ris, hvad tænker jeg på?

Sæt en gryde vand over. Måske 4 dl. Eller 3. Kast grøntsager i vandet, og lad dem koge lidt. Tilsæt dernæst tomat, jeg havde pasatas, kunne også have været alm flåede. Måske ikke de allerbilligste? De kan godt være lidt sure. Men på den anden side. Vi er ikke for fine til NETTO, vel? Det her handler om hverdagen. Det gode ved pasatas er at de er mosede totalt ud, så det bliver suppe, uden blenderen. Men gør et eller andet. Rustik suppe er også ok, bare en anelse sværere at få små børn til at spise. Kog lidt, så længe der nu er, salt med soya eller alm havsalt og tilsæt fløde de sidste par minutter. Piskefløde. Mmmmm. Server ovepå ris, tilsæt parmesanflager og chillisauce. Måske kun chilli til de voksne.

Parmesan kan få alting til at smage godt

Ingredienser:

• 2dl ris
• 3 dl vand, måske mere
• 1 flaske pasata-tomater, eller en ds fl tomat.
• knapt 1 dl piskefløde
• 400 g rosenkål, ordnet og skåre ti halve
• 3 pastinakker, skrællet og i småbidder (ikke bittesmå, det er irriterende)
• 1 rød peberfrugt i lidt småstykker
• 4 relativt små rødbeder i grove stykker.

Det kunne sagtens have været alle mulige andre grøntsager. Dog gør rødbederne suppen både flot og sød, dermed meget børne-velsmagende. Pas på ikke at koge den alt for meget, døde grøntsager er altså ret klamme. Godt brød til, naturligvis.

Med kærlighed

Cecilie Conrad