Lun chokoladekage med brombær og flødeskum: En guide til den perfekte dessert

chokoladekage

Lun chokoladekage med brombær og flødeskum!

Jeg har sat mig for at lære at bage rigtig kage, og er faktisk lykkedes med endnu en klassisk kage. Chokoladekage er nam-nam, især hvis den får lidt kant af friske bær og flødeskum, og særlig hvis man indtager den, mens den stadig er lun.

Forberedelse er nøglen: Ingredienser ved stuetemperatur"

Opskriten er ikke noget mysterie, mysteriet ligger i de gamle dyder:

  1. Alt, især æg og smør og creme fraiche skal have stuetemperatur, dvs det skal ud af køleren nogle timer før man går i gang.
  2. Emulsionen skal holde, dvs der skal piskes som bare pokker. Jeg er så heldig at have en Kitchen Aid maskine, der kan gøre det for mig.
  3. Melet skal sies og vendes i, ikke røres i.

Fodelingen mellem chokolade og sukker: Find din balance

Nå, men her er den, opskriften. Med lidt variationsmulighed i forholdet mellem chokolade og sukker i kagen. Jeg foretrækker den med meget chokolade og mindre sukker. Mine børn har det modsat. Man må jo finde sin egen balance, når det gælder chokoladekage. Det er i øvrigt oplagt at komme tørret appelsinskal i den her kage. Hvis man er til orangechokolade forstås.

Chokoladekage: Sådan gør du!

50 - 100 g god chokolade bankes i småstykker, inden det tages ud af pakken. Bare knald den ned mod bordkanten. Læg chokoladen i en skål sammen med en god gang kakaopulver (også af en ordentlig kvalitet). Hæld 1 dl kogende vand over, og rør det helt glat og lækkert, når det lige har stået et par minutter.

Pisk 2 - 2,5 dl sukker med 200 g blødt smør i laaaaang tid, hvorefter der tilsættes to æg, et ad gangen. Pisk en masse luft ind i her. Blend evt sukkeret først, så det kan blive helt opløst i smørret. Hvis man vil, kan man godt undlade bagepulver efter en god piskning, men kagen bliver da lidt mere flad. Nå, men inden det bliver et problem, pisker man først chokoladeblandingen i.

Til sidst tilsættes 150 g sigtet hvedemel skiftevis med 1,25 dl creme fraiche eller skyr eller yoghurt (ikke for tyndtflydende). Hvis man vil have bagepulver i, skal det blandes med melet og være ca en teskefuld. Evt nødder, hakket chokolade, friske bær eller andre tilsætninger vendes med sidste hold mel og vendes i dér i sidste omgang. Eller man kan hælde halvdelen af dejen i formen, så lægge fyld i, også lægge resten på bagefter. Til slut lige forsigtigt køre lidt rundt med en gaffel, så det bliver blandet sammen.

Kagen bages i en 20-25 cm springform smurt med smør og drysset med mel ved ca 180 grader i 40-60 minutter. Ret uforudsigeligt, afhængig af ovnen blandt andet. Man må holde øje.

Vores kage, her på billedet, var toppet med en gang chokoladesnask: 50g chokolade overhældt med knapt 1 dl kogende piskefløde, lad stå nogle minutter, og rør så sammen til det er helt glat. Vi brugte faktisk orange-chokolade. Og så friske brombær oveni hatten og flødeskum til.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Sukkerfrihed: Vores balance mellem frihed og grænser
Hjemmebagte hindbærsnitter: En nem og økologisk opskrift

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)