Grovkornet agurk: Morgenmad for radikale vegetarer og frokostsalat for alle
Grovkornet agurk - morgenmad for radikale vegetarer - eller frokostsalat for de mere afslappede
Her er en proteinkompletteret, sund, udgiftstilpasset (læs billig) og dejlig ret. Godt for alle. Lidt skrap kost til morgenmad, men da jeg spiser nogle timer efter jeg vågner (skal jo lige klare mine seks espressoer først), passer denne type salat mig fint som morgenmad. Det er en tzatziki-inspireret ting.
Ingredienser til en nærende morgenmad
- drænet yogurt, af 2 dl
- 1 fed revet hvidløg
- 1 revet agurk
- 2 - 3 dl allerede kogt perlespelt
- et lille bundt dild
- 2 tsk ristet stødt spidskommen
- salt
- limesaft
Dybest set skal det hele bare rodes sammen; there's not much to it. Dog skal man trykke en god del af væsken ud af agurken; ellers blir det noget pjask. Jeg drypper også yoghurten af over natten, så den er godt drænet.
Jeg synes det er dejligt med lidt modstand, så jeg supplerede med en salatrest fra dagen før med nogle chunks broccoli, marinerede mandler og ristede røde pebre. Man kan nøjes med et halvt fed hvidløg, det her er lidt kras. Min yngste datter måtte i hvert fald holde sig for næsen; hun stod lige op til lugten af mors flippede morgenmad og det var altså for meget.
Kogning af perlespelt: en guide til fuldkorn
Noget avanceret noget med enzymer og optagelse af dit og dat i kroppen dikterer at fuldkorn skal sættes i blød i mindst fire timer med noget syrligt - så har vi en bedre verden. Jeg orker ikke lige den helt lange forklaring her, men den er god nok. Så med perlespelt og brune ris og alt andet fuldkorn (som ikke allerede ER varmebehandlet somehow), er det mægtig fint at sætte i blød dagen før sammen med lidt citronsaft. Skift vandet og kog.
Fjord hjælper i køkkenet - mest med at spise æbler
Perlespelt er som alle andre korn meget taknemmelige. Selvom det ligner noget rod, er de ikke spor udkogte - heller ikke når man glemmer dem. Så længe de ikke brænder på, kan de spises med stor fornøjelse. Bare kog et læs og hæld dem i salater, spis dem med yogurt og rosiner og honning til morgenmad, bland dem i supper og pastaratter og wok og dit og dat. Og hæld dem i dit brød; det er også dejligt.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Update 2023: Vegansk og Glutenfri
Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Book en gratis afklarende samtale
Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.
Få mit nyhedsbrev
Jeg sender emails omkring vores projekter, rejser, nye artikler og når jeg holder foredrag eller andet spændende.
0 comments
Leave a comment