Må man være vegetar når man er 4 år? En guide til børns ernæring og kostvalg

Kan børn være vegetarer? Og skal man give dem lov?  

En artikel om børns kostvalg, om proteiner og proteinkilder, om unødvendig voksen-bekymring og om frihed for små mennesker til selv at vælge, hvad de putter ind i deres kroppe. Toppet op med min personlighe historie som vegetar, fisketar, kødspiser og tilbage igen. Samt en yndig lille (nej faktisk stor) solstrålehistoire, der startede med en hel masse kemoterapi, en hel masse kvalme, men som endte ... med et lille mirakel. 

Valby 16. august 12

Kan man spise Bamses bedste ven og Muh-koen?  

I går mødte jeg igen en kvinde, som fortalte, at hendes lille søn ønsker at være vegetar. Hun har fortalt, at det er muh-koen og den søde lille kylling, vi spiser og fået en promte reaktion. Det er ikke første gang, jeg hører historien om børn, der står af det med kød, når de finder ud af, hvad der er, de spiser. Og ud over disse tilfælde af etiske beslutninger hos små børn, synes det mig også fuldkommen almindeligt at høre voksne fortælle, at små børn i lange perioder ikke vil spise kød (og fisk). 

Man kan naturligvis anlægge alle mulige synspunkter på dette, og man kan godt beslutte sig for at det er et problem. Min holdning er den samme som til kræsne børn. Jeg mener ikke, man skal bestemme, hvad børn spiser. Man bestemmer rigeligt som det er. Jeg synes på den anden side heller ikke, der er nogen grund til at kalde børnenes kostvalg for vegetarisme, med mindre det er noget, man ønsker at fastholde (for eksempel fordi man synes, det er sundt, godt og rigtigt). Man kan også bare konstatere, at denne fødevaregruppe, indtager barnet nødigt - ligsom de færreste småbørn spiser skimmeloste, oliven, sardiner. Det er, hvad det er. Kommer der en pludselig dag, hvor barnet får lyst til en spegepølsemad, er der jo ingen grund til at irettesætte og sige: Men du har jo været vegetar, siden du var fire!

Hvad så med proteiner, hvordan skal de så få protein nok?  

Dette er den sædvanlige bekymring og indvending. I realiteten tror jeg, at det er et større problem at få tilstrækkeligt at de essentielle olier i ungerne, og der er også visse mineraler, man faktisk bør gøre sig umage med. Men det er en anden sag. Her vil jeg sige noget om protein, også helt lavpraktisk. 

Får dine børn protein nok? Og får du selv for meget?  

Der findes forskellige anbefalinger; dem jeg har læst og kender ligger et minimum mellem  0,75 og 1,00 g protein pr kilo kropsvægt pr dag. Igen har jeg først og fremmest min information fra Lisbeth Hagerups gode bog 'Naturens vitaminer og Mineraler'. (Du kan købe bogen på Saxo.com, hvis du vil, den har som opslagsværk været mig en støtte gennem mange år nu, og den kommer i opdateret udgave med jævne mellemrum)

Det er en trend indenfor helse for tiden, at man skal have masser af protein, og det skal man sikkert også - men jeg vil indvende, at det for mange mennesker (ikke alle) er en belastning at nedbryde animalsk protein, således at et (over)forbrug unødigt slider på tarmsystem og organer, særlig lever og nyrer. Og det er ganske vist, at danskere i gennemsnit spiser ALT for meget animalsk protein. Og så er jeg slet ikke begyndt på at hidse mig op over problemerne med medicinrester i industri-kød, dyrevelfærd og god karma. Det er nemlig en helt anden sag.

Et barn på 15 kilo (som min næsten fireårige datter) skal have i omegnen af 15g protein om dagen. Det er et ret let regnestykke. Eller 11,5 g, hvis man regner med den laveste standard som vistnok er WHOs. 

Om børnene får det, må man jo slå op - tjekke de fødevarer, børnene rent faktisk spiser. Jeg afslutter denne artikel med eksempler fra vores kost. Der er ingen grund til at skrive en kost-tabel af; dem er der rigeligt af på markedet. Og i realiteten er det et spørgsmål om at læse deklarationen på det, man køber og som børnene har glæde ved at spise. 

Skolebænken: Grundlæggende om protein og proteinkilder  

Proteiner består af aminosyrer, og det er sandt at animalsk protein indeholder samtlige aminosyrer til opbygning af menneske-krop. MEN vores organisme skal nedbryde de aminosyrekæder, der udgør det animalske protein for at optage dem og anvende dem til vedligeholdelse og vækst. Det er således på ingen måde bedre at spise animalsk frem for vegetabilsk protein. Det er den samme proces: Proteinerne skal nedbrydes først, skilles ad i simple aminosyrer, inden de kan anvendes.

Der findes 21 forskellige aminosyrer, de fleste kan dannes ud fra hinanden, men der er otte der ikke kan. Dem er vi nødt til at indtage gennem kosten. I denne sammenhæng bliver det nok lidt for tungt at gå ind i hvilke. I animalsk protein (fra kød, fisk, æg og mælk) findes alle disse aminosyrer, mennesket har brug for. I vegetabilske proteiner, findes de ikke allesammen, og man er derfor nødt til at protein-komplettere som det så fint hedder.

Det gør man ved at vælge proteinkilder fra to forskellige grupper, og det er ingen kunst. Masser af helt almindelige standard-retter er netop konstrueret på denne måde. Men altså. De tre største vegetabilske proteinkilder er 1. korn, 2. nødder & frø, 3. bælgplanter. Rummer et måltid to af disse tre kilder, er protein-indtaget altså nøjagtig lige så godt som i en bøf. For nogle mennesker måske endda bedre, lettere at fordøje og optage. 

Tilbage til børnene, der ikke vil spise kød. Det er dem, det her handler om. 

En lang indskudt historie om vores foranderlige kostvalg i familien Conrad  

Før jeg fik børn, var jeg vegetar. Har altid foretrukket grønt, brød og mælkeprodukter, og tog skridtet at sætte ord og begrænsning på, da det kom så vidt, at jeg udelukkende spiste kød for at være høflig, når jeg var ude til middag. Hvorefter jeg skulle ligge på sofaen og være udmattet, have mavepine og tungt hovede i mindst et døgn, ofte to, for at fordøje. Det tog en masse af min energi og var helt unødvendigt. Hvis jeg kaldte mig vegetar, slap jeg for kødet OG for lange besværlige forklaringer. 

Min ældste datter var fiske-tar de føste seks år af sit liv (hvoraf jeg jo var alene med hende de første fem); Vi spiste altså ikke kød fra fjerkræ og pattedyr. Fisk var en sjældenhed, måske en gang om ugen var vi hos fiskehandleren. Da jeg blev gift og fik mit andet barn, blev regler om kost droppet, så der ikke skulle danne sig 'hold' i familien. Min mand spiste kød, og det skulle han selvfølgelig have lov til. Kylling og bacon blev faste bestanddele i vores køkken, og ind imellem købte vi en ottendedel af en økologisk kalv om efteråret og lavede en masse simremad. Pigebarnet elskede også spegepølsemadder.

Når jeg er gravid, har jeg i tredje trimester en vanvittig kød-trang. Jeg spiser i det store og hele ikke andet til sidst. Så hver gang, vi har fået et barn, har den været oppe til debat: Hvordan skal kosten nu være efter dette kød-orgie som ingen - mindst af alle undertegnede - har lyst til at fortsætte. 

Vores søn Storm, som er seks et halvt år nu, spiser næsten intet kød. Han har ikke lyst til at slå dyr ihjel, og han kan ikke lide det - altså kød. Hverken smag eller struktur eller noget. Han spiser dog med glæde saltet og røget kød, altså spegepølse og bacon. Ikke så meget, ikke så ofte - men når det sådan passer. 

Silke på tre år spiser lidt mere kød, hun er generelt bare mere glad for mad og mere modig når det kommer til nyt. Lyst brystkød fra en helstegt kylling, grilpølser og masser af bacon.

Liv spiser med glæde langtidssimret kød af høj kvalitet. Og så kan hun også rigtig godt lide billige færdig-frikadeller fra Netto - med ketchup. Ikke meget spelt dér. 

En mirakelhistorie midt i det hele - handler kun ganske lidt om protein, men den danner på sin vis baggrund for min vegetarisme  

Jeg var jo så heldig at komme helskindet gennem behandlingen af leukæmien, men det gik hårdt ud over min krop. Jeg er stadig i gang med at komme på benene. Seks måneder efter afsluttet behandling, altså sidste forår kastede jeg stadig meget op og havde det rigtig skidt. Jeg holdt det hemmeligt for min mand, fortrængte det lidt - idet tilbagefaldsrisikoen var ret høj, og jeg bare håbede, jeg ikke var syg. Da han til sidst opdagede det og udspurgte mig en sen aften, hvor det faktisk tordnede og lynede, præcis som i eventyret, skiftede hans bekymrede ansigt pludselig stemning og han sagde:

Cecilie, det der har vi prøvet før.
Det er ikke kræft. Du er ikke syg.
Du er gravid.
Igen.

Jeg troede ikke på ham, og han måtte cykle i Netto i drønende regnvejr efter en test. Jeg tog to, begge positive, og troede ikke på det. Jeg var til lægen, som tog en prøve og jeg troede stadig ikke på det. Da vi ikke anede, hvornår jeg var blevet gravid (sygdommen havde taget min cyklus fra mig og vi troede faktisk ikke at vi kunne få flere børn), skulle jeg scannes og først, da jeg så den lille fyr ligge der og vinke til mig - troede jeg på det. Det var meget rørende, overvældende og jeg er stadig - selvfølgelig - dybt taknemmelig.

Lille Fjord var på vej. Og jeg gik igen, for fjerde gang, gennem ni måneder med daglige opkastninger. 

I dette forår, da han var lille og nyfødt, kastede jeg stadig op. Dagligt. Nogle gange flere gange dagligt. Efter fødslen blev det mere og mere, og da vi holdt påskeferie, sagde min igen kloge mand en ganske velovervejet og korrekt sætning:

Cecilie, du havde det altså bedre, dengang du var vegetar.

Jeg stoppede promte med kød, og efter 24 timer holdt jeg helt op med mavepine, blodsukkerudsving og opkastninger. Derfor er jeg i dag - igen - vegetar (med supplement af fisk, som jeg tåler fint). 

Får vi protein nok i familien Conrad?  

Nu har jeg nævnt alle, bortset fra Fjord på 7 måneder, hvis hovedmåltider er modermælk, havregrød og bananer. Og dette med henblik på at sige følgende:

Vi får helt sikkert alle sammen protein nok. Vi spiser faktisk meget forskelligt, men vi ER jo også meget forskellige og det er vi glade for at være. I mine tidlige år som mor, dengang jeg var alene med Liv, regnede jeg på det ind i mellem, men det er jeg holdt op med. Jeg er ikke bekymret for mine børns kost; jeg kan generelt se at de spiser med glæde, de vælger kvalitet og substans, de siger til og fra uden problemer, og de spiser meget varieret - selv Storm som helst ikke spiser for meget forskelligt og for meget nyt. 

Balancen mellem voksenkontrollen og børnenes frihed til selv at bestemme, hvad de spiser  

Jeg vil afslutningsvis gentage en pointe: Vi sætter grænserne, når vi køber ind. Hvis vi køber noget, er det fordi, vi mener det er i orden at spise det. Hovedparten af vores varer er råvarer, oftest af økologisk eller i hvert fald lokal kvalitet. Færdige oste og spegepølser, og halvfabrikata som røget fisk og færdiglavet frisk eller tør pasta, afskallede og eventuelt saltede nødder og tørret frugt tæller også som råvarer i vores husholdning. Af disse varer laver vi vores mad, og sætter den på bordet. Hvad børnene så vælger at spise, dét må de selv om.

Vi er meget forbeholdne når det kommer til tilsætningsstoffer eller varer som har været lige lovlig mange processer igennem, siden de var planter, mælk eller levende dyr. Men bevares. Vi køber da ketchup, hjemis og figenstænger, riskiks, knækbrød og juice. Det er vi ikke for fine til. Men vi gør det med omtanke. Vores valg i supermarkedet (og på internettet) sætter grænserne for, hvad vores børn kan vælge imellem. Når dét er gjort, mener vi, at det er helt i orden, at de selv vælger, hvad de vil spise. De er heller ingen, der skal prøve at tvinge mig til at spise flæskesteg eller den der mode-salat med broccoli og rosiner, som engang var vildt populær, og som jeg simpelthen synes er rædselsfuld.

Konklusion: Svaret er ikke 42; svaret er ja.  

Børn kan sagtens være vegetarer, for nu at svare helt tydeligt og konkret. Om de må er op til deres forældre, op til en overvejelse over, hvor meget og hvor dybtgående, vi skal bestemme over dem. Ernæringsmæssigt, er der intet i vejen for at børn er vegetarer, ligesom det er helt uproblematisk hvis de drikker vand i stedet for mælk (men det er en anden artikel). Børn er små mennesker i rivende udviklng og i lange perioder, kan de ikke rumme at tage nye fødevarer ind i deres repertoire - i hvert fald ikker ret mange, og ikke hvis de ser underlige ud, er sammenkogte eller komplicerede. Hvad der er helt i orden. Faktisk gør vi voksne det heller ikke ret ofte selv. Dette kan man læse mere om i artiklen om kræsenhed, hvis det har interesse. For nu, vil jeg blot sige:

Yes. Vores børn må gerne vælge ikke at spise kød. Det kan de godt. Det må de godt. Det er helt i sin orden. Børn bør ligestilles med voksne i deres ret til at sige til og fra, når det gælder mad.

Tre bilag, appendixer, supplerende lister følger i kølvandet af denne artikel:  

1. Nogle hurtige protein-tal til inspiration
2. Listen over proteinkompletterede vegetarretter, som er supernemme og gode
3. De tre undtagelser, vi har fra børnenes frihed til selv at vælge, hvad de spiser

1. Proteinberegninger til inspiration  

Nu regner jeg så lidt på det igen, for at vise, hvad jeg mener og for dermed at svare de bekymrede mødre, jeg har mødt. Måske er det nogle helt andre ting, jeres børn spiser, og da må I regne lidt selv. Eller lade være og tænke, det nok er cirka det samme. 

• Storm vejer 20 kilo og skal have 15 - 20 g om dagen
• Silke vejer 15 kilo og skal have mellem 11,5 og 15 g om dagen
• Liv vejer 40 kilo og skal have 30 - 40 g om dagen
• Fjord er jeg ikke bekymret for; babymad er en anden sag.

Eksempler på proteinindhold

• Rugbrød - ca 6,2% protein
• Myseost - ca 15% protein
• Almindelig ost - ca 18%
• Tahina 17,7%
• Peanuts/peanutbutter 24,9%
• Havregryn 13,2%
• Mælk/yoghurt 3,5%
• Bacon uden fedtet, som alt andet kød ca 20%
• Pasta ca 12%
• Æg ca 12%
• Kikærter ca 20%
• Så en god mysemad af ca 25 g brød og 10 g myseost giver (1,55+1,5) 3,05 g protein
• En portion yoghurt eller mælk m havregryn udløser ca (0,35+4) 4,35 g protein
• Lidt pasta, 50 g, giver yderligere 6 g 
• En håndfuld peanuts, 20 g - 4,8g
• Et æg, 50 g - 6g protein

Se, alene denne lille liste giver 21 g protein af høj biologisk kvalitet. Kun peanuts skal suppleres med anden proteinkilde, men kunne jo også have været en peanutbuttermad, som der fortæres mange af her på adressen. Man kan sagtens vælge at spise alt muligt andet, her vil jeg blot appellere til at man ikke er bange for, at børn ikke får protein nok, når de ikke spiser kød. Ovennævnte liste og eksempler er helt almindelige fødevarer i vores køkken og helt uproblematiske for vores børn at spise og have lyst til. Jeg synes, man skal se på, hvad børnene rent faktisk frivilligt spiser og se, om det ikke er nok. For det er det som regel. 

Og så lige forebyggende. Disse nævnte fødevarer er naturligvis ikke det eneste mine børn spiser (ud over de debatterede is og kager), jeg har her fokuseret på fødevarer med proteinindhold på over 3%. Mine unger gnasker naturligvis også frugt og grønt; men det er en anden historie. 

2. Listen over proteinkompletterede vegetarretter, som er supernemme og gode

1. Hummus indeholder kikærter (bælgfrugtgruppen) og sesam (nødder og frø gruppen)
2. Fried rice med hakkede peanuts, ris er korn, peanuts nødder (eller faktisk ærter)
3. Tabouleh - lavet af hvede og med hakkede nødder i
4. Brune ris med soya og gomasio (som er sesam)

Desuden er der et mylder af sammensætninger, hvor mælk indgår og supplerer en vegetabilsk proteinkilde:

1. Pasta med revet ost, eller jo altså alle pastaretter, hvor ost eller mælk indgår. 
2. Pizza (laver vi tit, totalt helseagtigt med tomatsauce  med rodfrugter og splitlinser, fuldkornsbund og masser af god ost)
3. Ostemadder - en klassiker, en dejlig klassiker. Læg i øvrigt mærke til at der er nøjagtig lige så meget protein i ost som i leverpostej og de fleste pølser. Til gengæld er fedtet ofte mindre, og for vores vedkommende sundere. Vi tåler langt bedre mælkefedt end fedt fra svin og ko.
4. Pasta med pesto som indeholder pinjekerner. Frisk pasta indeholder nogle gange æg, men man skal ikke lade sig narre; der er sjældent et større proteinindhold af den grund. Mærkeligt egentlig. Dog behøver man ikke proteinkomplettere pasta med æg, da pastaen jo så er kompletteret i sig selv. Man kan selv lave sin pesto, hvis man vil være sikker på sine proteiners kvalitet. Pesto af mandler, ærter, basilikum, salt, citron og olivenolie er inderligt fantastisk. Her er der også gode vegetabilske proteiner fra ærterne. 

3. Listen over de tre undtagelser fra, at børnene selv bestemmer, hvad de putter i munden

1. Fiskeolie (EyeQ), vitaminpiller (Solary til børn) og kalktabletter (Dr. Vogel, Urticalcin) er must, dog KAN man slippe for vitaminpillen, hvis den smager for grimt (Storm til tider)
2. Man skal spise mad, inden dessert.
3. Man skal tage sin medicin, hvis man er syg. Gælder også smertestillende, hvis man har behandlingskrævende smerter.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Update 2023: Plantebaseret og Glutenfri

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har i mange år levet primært plantebaseret og glutenfrit men har valgt at lade alle mine gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Jeg synes ikke man bør redigere sin fortid :)

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her