Genbrugsbleer, stofbleer, økonumse. Er det selvfedt eller meningsfuldt?

Vi bruger stofbleer til Fjord. Sådan nogle formsyede nogen med knapper i siderne. Og hvorfor nu det?

Min affaldskarma og skiftet til stofbleer

For det første er der affaldskarmaen: Da jeg ventede nummer fire, pludseligt, overraskende og mirakuløst, var der tre forandringer, jeg nærmest krævede af min mand (ikke at det var nødvendigt, jeg har en meget sød mand): Jeg ville have kørekort (og gerne også bil), jeg ville have en kaffemaskine, der kunne lave en god kaffe-latte med eet tryk og jeg ville have at vi skulle bruge stofbleer til babyen. Jeg KUNNE simpelthen ikke have flere engangsbleer i min karma.

Engangsbleens livscyklus: En tung byrde for miljøet

Jeg ved ikke om jeg tror på karma. Men så i mit kølvand da. Engangsbleer udgør næsten halvdelen af husholdningsaffaldet i en familie med to børn, heraf et blebarn. Engangsbleer produceres af i høj grad nye materialer (også de såkaldt økologiske), af kemikalier som ved direkte hudkontakt er decideret farlige, og produktionen af dem forbruger en masser energi og rent vand, mens det naturligvis producerer en masse forurening, både på fabrikkerne og i transporten.
Brug og smid væk - på den hurtige måde

Engangsbleer er desuden en del af den her holdning, vi har i Vesten til at ting bare skal være nemme, hurtige og billige - for enhver pris. Og prisen er at vi ødelægger den planet, vi skal bo på, og som vores børn skal bo på; vi ødelægger luften, vi skal indånde, vi misbruger ressourcer og sådan set også mennesker (jf dårlige arbejdsforhold i den ikke så rige del af verden). Der ligger gamle computere i floderne i Gahna, og en engangsble kastet i naturen er et sted mellem 250 og 500 år om at 'forsvinde'; men den er så fuld af kemikalier, at den jo faktisk ikke forsvinder. Når man ikke længere kan se den, er den vasket ned i vores grundvand, har forurenet vores muld.

Vi har lært at rydde op i vores byer og har et fint affaldssystem, hvor det hentes og brændes; men vi har også et urbant liv, hvor vi forholder os fuldkomment urealistisk til det faktum at affald er et problem. Og de største affaldsproblemer, vi skaber i Vesten, eksporterer vi gerne til andre dele af verden eller også er de 'usynlige' sådan som luftforurening, vandforurening. Her ser rent og pænt ud, fordi vi har fået det til at se ud som om vi næsten ikke skaber noget affald.
Det her hurtigheds-fix er mærkelig paradoksalt, for samtidig er der også en tendes til stress, og til at mange mennesker, synes alting er så besværligt. Især blebørn, det bliver der talt meget om: Pyhhh - ha! Vi har blebørn! er sådan en slags: 'Så kan I nok forstå alting er meget besværligt'.

Genbrugsbleens forvandling: Fra klodsede klude til komfort

Genbrugsbleen er udviklet meget, siden vi var børn i halvfjerserne og de første engangsbleer for alvor kom på markedet. Dengang brugte man et stykke firkantet stof, som man foldede til ble, og så en god lanoliniseret uldbuks udenpå til at holde det vandtæt. Det var besværligt, sad dårligt, holdt dårligt tæt og var irriterende.

I dag er en genbrugsble oftere en færdigsyet beklædningsgenstand af gode materialer; og den holder i årevis. Man har udviklet knap-systemer, der gør at man kan bruge den samme ble til børn i alle størrelser, hvad man skal prøve, før man tror på det.
Genbrugsbleer kan vaskes i vaskemaskine, og kommer i kvaliteter med semi-vandtæt lag, der gør at de holder ligeså tæt som en engangsble. De er smukke, de er bløde, og de er meget sundere for børnenes hud.

Er det besværligt?

Johh - man kan vel godt mene, at det er besværligt at bruge genbrugsbleer. Vores oplevelse er den modsatte.

Det er lettere at bruge genbrugsbleer fordi:

1. Man har altid bleer, man skal aldrig huske at købe dem, og de fylder ikke i bagagen når man køber ind.

2. Barnet lærer at sige til ekstremt tidligt; Fjord begyndte at være helt tydelig omkring, hvornår han skulle tisse, før han var en måned gammel. Det var helt grænseoverskridende for mig som psykolog at sætte ham på potte (jf historierne om for tidlig pottetræning, og senere psykisks sygdom - givetvis en skrøne, men det er en anden sag). Men det VAR jo nok mere grænseoverskridende for Fjord at tisse i bleen og ikke blive hørt.

3. Vi vasker alligevel; en tisseble skal ikke kogevaskes - den kan sagtens ryge med i almindelig vask, hvis man ikke stopper maskinen helt hårdt (der skal være vand nok til at det bliver ordentligt skyllet). Så det er ikke rigtig et ekstra vaskeproblem.

4. Der er ikke klamme lugtende lortebleer i skraldespanden, eller ved hoveddøren (hvor mange smider dem for at tage dem med ud ved næste lejlighed).

5. Der forbruges ikke stribevis af skumgummiklude og plasticposer. Vi bruger dog faktisk for tiden de der engangs vådservietter til at tørre Fjord med. Ikke helt god karma, men nobody is perfect.

6. Børnene bliver blefri langt tidligere. Så HVIS du oplever at det er mere besværligt nu, skal du tænke på, at den samlede besvær-mængde reduceres betydeligt.

7. Både du og barnet får et helt naturligt forhold til at bruge toilet og potte; det er ikke noget der skal listes ind med fintfølelse senere.

Det er bedre at bruge genbrugsbleer fordi:

1. Miljøet.
Når nu man alligevel vasker, er det ikke den store forskel om man har nogle bleer med i maskinen. Jeg mener ikke det forøger vores vaskemængde betydeligt. Derfor er det helt sikkert en meget stor miljø-fordel at vi bruger genbrugsbleer.

2. Allergierne.
Det er sådan at mange kommer i gang med genbrugsbleer, fordi de opdager, at deres børn ikke kan tåle engangsbleerne. Når nogle er sarte nok til at udvikle allergi, er det en ting. Men det vides jo faktisk ikke særlig præcist, hvad de fancy engangsbleer gør ved vores sundhed. De er ikke blevet brugt i ret lang tid historisk set, og de nye materialer, man bruger er jo slet ikke. Bomuld ved man, hvad er. Det er der ingen, der bliver syge af. Der er endda nogen, der argumenterer for, at kemikalierne (de der små kugler) inde i bleerne virker hormonforstyrrende. Kan de være en forklaring på, at der er så mange, der ikke kan få børn nu til dags? Jeg aner det ikke, men vil ikke tage chancen længere.

3. Affaldsmængden reduceres betydeligt.
Det urbane menneskes affalds-karma er ret syg, selvom det er næsten usynligt for det blotte øje (hvis øjet bliver i storbyen).

Ulemperne ved stofbleer

Den største ulempe er, at det koster boxen at købe en god mængde genbrugsbleer og komme i gang. Man kan få billige genbrugsbleer fra kina, men man ved jo så ikke, hvad de er lavet af. De gode økologiske genbrugsbleer af Vesteuropæisk kvalitet koster mellem 130 kroner og 250 kroner stykket. Hjemme hos os har vi brug for ca 18 bleer for at det kører helt lækkert og vi aldrig løber tør (svar vel til tre-fire dage). Det er mere end 2000 kroner, hvis man køber de billigste bleer. Og så risikerer man jo, at de pludselig ikke rigtig sidder godt, og man må ud og købe nogle nye. Der er rigtig mange modeller på markedet, og det tager tid at finde sin yndlingsble.

Der er et fint brugtmarked for genbrugsbleer her i Danmark både på dba.dk og slyngebarn.dk; her kan man oftest få dem til cirka halv pris. Og ellers kan man jo lave sine egne regnestykker: 3000 kroner for at slippe for at have dårlig stil mht miljøet, for at lære sit barn at have et naturligt forhold til toilettet fra begyndelsen, for at slippe for at huske at købe bleer, og slippe for den løbende udgift i det daglige. Man kan jo selv fortsætte sin liste.

En anden åbenlys ulempe er, at bleerne skal vaskes.

Hvis man synes det er et problem. Jeg vasker en til to maskiner om dagen under alle omstændigheder, og tissebleer ryger bare med i den almindelige vaskecyklus. Man kan lave alle mulige systemer (vi gør det ikke), den smarteste er nok den med en stofpose (man kan bare bruge et gammelt pudebetræk) i en affaldsspand. Så smider man hele stofposen i vaskemaskinen og behøver ikke røre gamle bleer, før de er rene igen. De finder selv vej ud af betrækket, mens maskinen kører.

Egentlig opfatter jeg det som en kæmpe fordel, at bleerne kan vaskses, fordi de således indgår i et system, der alligevel kører i familien. Så det at de kan vaskes betyder, at jeg sparer en arbejdsgang: Jeg skal ikke købe dem, slæbe dem hjem og bære dem ind i huset. Smadder-smart.

Fjords pottetræning: En overraskende bonus ved stofbleer

Hos os var den store overraskelse, at Fjord sagde til lige fra begyndelsen. Fjord er vores fjerde baby, så så stor en overraskelse mht babylivet havde vi ikke regnet med. Men med stofbleerne på, og vores opmærksomhed på babysproget, var det helt uproblematisk for os at høre det, når han sagde, han skulle tisse. Vi har fra han var ca en måned gammel kunnet spare ca halvdelen af bleerne. Han bruger haven, toilettet og potten. Først nu, hvor han er syv måneder og har lært at kravle, er det blevet lidt noget sjat-pisseri igen; alting er så spændende at han ikke helt kan koncentrere sig om at huske at sige til. Men er han på arm, i højstol eller i barnevogn, siger han til. Han tisser ikke, når han sover - om end jeg ofte luller ham i søvn om natten, så han tisser i bleen (men det er kun fordi jeg ikke gider stå op, han vågner for at tisse helt konsekvent).

Når vi føler os rimelig sikre på, at han ikke skal lave stort, kan vi også nogle gange droppe selve bleen, hvis der ikke er så mange tilbage i skuffen. Om man skal vaske en ble eller et par tisse-bukser, er jo lidt ligegyldigt.

Et godt trick er at sætte barnet på potte, hver gang, det vågner fra lur. Alle skal tisse, når de vågner. Også babyer. Potte eller toilet eller have; hvad end der fungerer. Sig ordet 'tisse' imens; Fjord er syv måneder og kan sige: "tisse", "hej far" (ej baa), "far" (baaa) og "Silke" (storesøsters navn) - samt måske "mad" (mam-mam-mam-mam! meget insisterende når han er sulten).

Sådan starter du med genbrugsbleer: Mine personlige råd

Jeg ville så gerne have et stofble-udlejningssystem, men jeg tror, det kræver megen logistik. I stedet vil jeg anbefale, at man købe 5-6 bleer og prøver med dem. Itti-bitti d'lish eller tutto; eller Swaddlebees er de bedste, synes jeg. Det er naturligvis en smagssag.

Skifter man bare halvdelen af engangsbleerne ud på den måde, har man jo halveret hele problematikken. Både affaldskarma, miljø-belastning, påvirkningen af barnet. Samtidig kommer man i gang med at stimulere barnet til at huske, at det tisser, og til at huske at sige til. Det er en rigtig fin ting at gøre.

Med kærlighed

Cecilie Conrad