Levanto Logbog: Fra bjergkørsel til strandidyl i Italiens hjerte

Levanto, Italien take one!

Vi landede i Levanto, efter en ”nedtur” til Middelhavet, som ærlig talt var en lille smule irriterende. Men det har jeg jo fortalt om. Vi landede sent, og efter hår-rejsende bjergkørsel til en anden by. Det er faktisk ikke så slemt at køre fra motorvejen ned til Levanto, men vi havde først været i Corneglia, en meget utilgængelig og meget smuk lille fiskerby. Og så var vi jo kørt op igen på bjerget, og så ned igen til Levanto. Så mine nerver var temmelig flossede, da vi nåede frem.

Campingpladsen lå kun et enkelt hårnålesving oppe på bjerget, efter man kører gennem byen. Der er i øvrigt et utal af campingpladser, bnb og hoteller, samt hotel-lejligheder og hostels. Det er tydeligt, at man befinder sig nær en verdenskulturarv-udnævnt seværdighed. Men byen har bevaret en fornemmelse af autenticitet, og er rar; føles bestemt ikke som en turistfælde.

Camping Cinque terre var romantisk og lun, der var fugle som sang i mørket, heste som vrinskede og stille lun vind. Campingpladser har det, som man skal bruge – også denne. Og den var hyggelig og stille, lå lidt i skygge, så solen kom sent og gik igen tidligt – der kommer let et bjerg i vejen i dette område af verden. Men vi sov godt, nød internet og hyggelige campingfolk.

Vi nød at koge kaffe og riste brød, stege æg og være campist-agtige om formiddagene. Der var tidsbegrænsing på badet, hvilket havde den effekt, at vi ikke rigtig gad bade, og endte med at booke en bed and breakfast med karbad som næste stop. Men … det kunne man jo have gjort anderledes, hvis det havde været vigtigt.

Sandstranden var vidunderlig, vi nød bølgerne, sandet mellem tæerne og flodmundingen, som løber ud under en bro og ud i havet. Stranden er bred og fantastisk, og selv i oktober er vejret strandvejr, når solen skinner.

I det hele taget var Lavanto en smuk og meget autentisk by, som var, hvad den var. Der var masser af turister, og fælder til sådanne, men ikke dårlige fælder. Lette at undgå, og i selve byen boede også ”rigtige” mennesker med deres virkelige virkelighed. Byens små gader, ja sågar de store, var hyggelige og der var masser af visuelle oplevelser, masser af liv og lys, bygninger, planter, mennesker, butikker, dufte, lyde.

Med kærlighed

Cecilie Conrad