Lykken ville, at vi endte på en lokal Camping Plads (takker for at Cecilie kan Fransk) og holdt så meget af stedet, at vi blev der i 3 dage (well. Vi startede med at tro, at det bare skulle være en enkelt overnatning, men da det viste sig, at Livs iPhone lå på et hotel 250 km væk i Orleans, så prøvede vi at få DHL til at hente telefonen, og da det kunne tage op til to arbejdsdage, så blev vi og fik det bedste ud af det. Telefonen kom aldrig frem, men vi havde nogle vidunderlige dage.

Oplev hvordan en impulsiv afkørsel fra motorvejen førte vores familie til uventet ro og charmen ved det franske landskab. En rejse fra stress til afslapning.

Liv fortæller om alt fra alarmkaos til leg på en idyllisk campingplads, og hvordan hun sammen med sin lillesøster omdanner en legeplads til Afrikas vildnis.

Vi er vist ved at give slip. Gloede en masse på kort, bøger og GPS i nat og i morges. I virkeligheden har vi bare brug for en retning og en beslutning om, at det er køredag eller hænge ud dag. I dag er køredag. Lige nu vil vi som sagt bare gerne ned til varmen. Og havet.

Jeg er i gang med at lære at slukke for tankerne. Jeg gør mig alle mulige tanker hele tiden, forberedende tanker, strategiske tanker, alle mulige tanker. De fleste er spild. Men en god bid er nu også meget gode at have med i pressede situationer. Nu vil jeg holde og nyde landskabet og freden så længe det varer.

D. 11. maj kørte vi for første gang ud i det blå. Alle mulige tanker om hvordan og hvorledes endte i praktiske løsninger. Vi kørte og kørte. Holdt stop på en almindelig rasteplads med køer, legestativ, toiletter, pizza.

'Verden er så stor så stor', og hver gang man beslutter noget, vælger man jo noget andet fra. Det er svært men egentlig ikke anderledes end livet derhjemme. Blot sat lidt på spidsen i denne Ud I Det Blå situation.

Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlystelsespark - en hel historie for sig.

Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ lige uden for vinduet ved vores spisebord, der er tre soveværelser, en sofa to/tre af os kan ligge i samtidig, en lille terrasse hvis det ellers var varmt nok og rigtig skønt.

Egentlig var vi på vej til IKEA troede vi. VI havde set en IKEA i Groningen, men åbentbart ikke tastet den ind på GPSen som blot ledte os videre mod Hoorn. Ikeabehovet opstod, da Jesper i morges satte ild på Fjords potte. Og problemet er sådan set ikke løst endnu. Men hvad. De har vel masser af babyer i Holland, så vi finder vel en potte inden solen går ned.