Vi er i gang med de sidste farvel-runder i Danmark og jeg kan mærke at der er en tristhed der sniger sig ind på livet af mig. Det er prisen for vores eventyr betales lige nu. Vi når kun fem uger i Danmark i år - og det koster - det gør ondt.

Når man er sund og rask, har man hundrede drømme og tusind planer. Når man ikke er det, har man kun én. Blive rask. Et godt 12-timers migræneanfald mindede mig om, hvor taknemmelig jeg er for at være sund.

At bo midt i skoven har givet os en tiltrængt pause fra vores hektiske nomadiske liv. Det var en oplevelse af noget stille og sødt, og vi kan mærke, at vi ønsker mere af det samme!

Der er et begreb, jeg ofte støder på i kredse for hjemmeundervisning, alternative livsstile, selvstyre og unschooling-verden. Det er ideen om "At opnå sit fulde potentiale". Jeg finder denne ide fuldstændig usmagelig.

En af grundene til at vi valgte at blive nomader var min vinterdepression. Når det blev sommersolhverv begyndte jeg allerede at bekymre mig for den kommende vinter. På den korteste nat, hvor jeg vidste at rytmen vendte, vidste at mørket var på vej, og det ville ødelægge alt for mig.

Coping-mekanismer kan bruges til at skabe en bedre historie, der hjælper en med at overleve en følelsesmæssigt udfordrende situation. Spørgsmålet er: Gør vi altid det? Og er den såkaldte virkelighed af den udfordrende situation mere sand end den måde, vi vælger at se den på?

Rigtig unschooling er en livsstil, hvor hele ideen om skole er fjernet fra ligningen, ideen om "du skal lære" og ideen om pensum. Begge dele skal fjernes for, at det kan være unschooling.

Hvad er de skjulte konsekvenser af forbrugerkulturen, hvor vi konstant er på indkøb og altid bruger noget? Hvad hvis vi tog os tid til at stoppe op, tænke og give slip?

Det er en ting, jeg ikke forstår ved moderne forældre. Det virker som om, de ikke kan komme hurtigt nok væk fra deres børn; det virker som om, alt hvad de taler om, er hvor irriterende, slemme, støjende og rodede børnene er. De (de voksne) beklager sig over de pligter, der følger med forældreskabet, og tabet af tid, penge, stilhed og frihed - og jeg forstår det ikke.

Der er en form for oprør i at stoppe op, være stille og gøre simple langsomme ting uden umiddelbar værdi. I vores moderne verden virker det, som om vi altid skal være produktive og effektive, så det at lade være med det og åbent og med vilje være stille og langsom er min enkle modstand.