Jeg har længe haft lyst til at skrive en bog. Nogle gange kaster livet noget i hænderne på dig. På det rette tidspunkt, det rette sted, i den rette sammenhæng og med den rette vibe. Processen er begyndt.

Mine børns bonus oldemor er 99 år gammel. Hendes vigtigste råd er at man ikke skal være bange. Hvis man ønsker at leve dette liv og nyde det, må man aldrig lade frygten overtage.

Vi er i gang med de sidste farvel-runder i Danmark og jeg kan mærke at der er en tristhed der sniger sig ind på livet af mig. Det er prisen for vores eventyr betales lige nu. Vi når kun fem uger i Danmark i år - og det koster - det gør ondt.

Når man er sund og rask, har man hundrede drømme og tusind planer. Når man ikke er det, har man kun én. Blive rask. Et godt 12-timers migræneanfald mindede mig om, hvor taknemmelig jeg er for at være sund.

At bo midt i skoven har givet os en tiltrængt pause fra vores hektiske nomadiske liv. Det var en oplevelse af noget stille og sødt, og vi kan mærke, at vi ønsker mere af det samme!

Der er et begreb, jeg ofte støder på i kredse for hjemmeundervisning, alternative livsstile, selvstyre og unschooling-verden. Det er ideen om "At opnå sit fulde potentiale". Jeg finder denne ide fuldstændig usmagelig.

En af grundene til at vi valgte at blive nomader var min vinterdepression. Når det blev sommersolhverv begyndte jeg allerede at bekymre mig for den kommende vinter. På den korteste nat, hvor jeg vidste at rytmen vendte, vidste at mørket var på vej, og det ville ødelægge alt for mig.

Coping-mekanismer kan bruges til at skabe en bedre historie, der hjælper en med at overleve en følelsesmæssigt udfordrende situation. Spørgsmålet er: Gør vi altid det? Og er den såkaldte virkelighed af den udfordrende situation mere sand end den måde, vi vælger at se den på?

Rigtig unschooling er en livsstil, hvor hele ideen om skole er fjernet fra ligningen, ideen om "du skal lære" og ideen om pensum. Begge dele skal fjernes for, at det kan være unschooling.

Hvad er de skjulte konsekvenser af forbrugerkulturen, hvor vi konstant er på indkøb og altid bruger noget? Hvad hvis vi tog os tid til at stoppe op, tænke og give slip?